Den danske Rigsdag/1/105
Goos.
Professor juris ved Kjøbenhavns Universitet. Født den 3die Januar 1835.
Bille var gaaet bort for at anvende sine glimrende Evner i Diplomatiens Tjeneste. Kjøbenhavns femte Valgkreds, Landets største og uroligste Kreds var derved bleven ledig, og det gjaldt om at give Bille en værdig Efterfølger.
Det var ikke med nogen ubetinget Begejstring, at man i Højre hørte Professor Goos nævne som en saadan. Man vidste, at han var en fortræffelig Personlighed og en af vore mest ansete Retslærde, men det hed sig samtidig, at hans politiske Anskuelser ikke vare stærkt befæstede, og at han havde en stærk Heldning over imod Venstre; men da man i det Hele fik fuldt ud tilfredsstillende Erklæringer med Hensyn til hans almindelige politiske Standpunkt, akcepteredes hans Kandidatur med Glæde, og han blev altsaa Højres Mand, medens Socialisterne og Venstre samlede sig om Kjøbmand Mundberg.
Høire kom hurtig til Erkjendelse af, at det trufne Valg var særdeles heldigt. Paa de stormende Vælgermøder klarede Goos sig fortræffelig og indtog et rent og uomtvisteligt HøjrestandPunkt. Paa selve Valgdagen den 29de Septbr. 1880 besvarede han med megen Dygtighed en Syndflod af Interpellationer og stod sig i det hele som en Mand. Han valgtes da ogsaa med det største Stemmetal, nogen dansk Rigsdagsmand hidtil har faaet, nemlig 2611 Stemmer imod 1328.
Goos er født i Rønne paa Bornholm den 3die Jan. 1835, blev ikkun 16 Aar gammel en udmærket Student og kun 22 Aar gammel juridisk Kandidat med bedste Karakter baade til den teoretiske og praktiske Prøve. Han blev straks Assistent i det slesvigske Ministerium og tog Aaret efter den slesvigsk-juridiske Eksamen. I 1859 vandt han Universitetets Guldmedaille for en juridisk Afhandling, og Aaret efter blev han Kancellist i det nævnte Ministerium. Det blev dog hurtig klart, at hans egentlige Gaver gik i videnskabelig Retning og allerede i 1861 knyttedes han til Universitetet. Han har som Professor vundet sig et meget stort Navn.
Det var saaledes en udmærket Mand, Kjøbenhavns femte Kreds havde sendt ind til Tinge. Hans Rigsdagsgjerning har dog endnu været for kort til af den at danne paalidelige Slutninger; men ligesom hans Højresind alt fuldtud har staaet sin Prøve, saaledes har han allerede i den egentlige Politik ydet mere, end man ventede.
Han synes med stor Interesse at følge den politiske Gjerning, og han har uden Betænkning vovet sig frem baade i juridiske og politiske Debatter. Han taler tungt, uden al Kunst, men meget tankevægtigt. Det synes at være ham om at gjøre at koncentrere den størst mulige Sum af Tanker i de kortest mulige Vendinger, men det kan ikke nægtes, at hans Argumentation derved bliver vel massiv og indviklet for ikke Jurister.
Naar den smukke og intelligent Udseende Mand rejser sig kan man være vis paa at høre noget rigtigt og noget godt, men man skal passe paa for Alvor for at følge ham, og endda kan det briste. Hans Foredragsform er ikke den bedste: han hakker i det i sin Søgen efter det mest betegnende Udtryk, og han pointerer for stærkt; med faa Ord: det er Professoren paa Katederet. Hans Stemme er ganske god og behagelig, men han bruger den ikke altid fuldstændig naturlig. Det kan vel heller ikke nægtes, at hans Argumentation nu og da kan havne i lidt Sofisteri.
Men hvorom alting er, en Mand som Goos hædrer baade den Kreds, der har valgt ham og det Ting, han er Medlem af. Der er ingen Tvivl om hans smukke politiske Fremtid. I et lille Land, som vort, ville de dygtige Jurister altid have en politisk Karriere, men faa har saa gode Betingelser for den, som Goos. Hans glimrende Evner, hans store juridiske Indsigt, hans noble Personlighed, og hans fuldstændig saglige Behandling af ethvert Spørgsmaal, vil altid sikre ham en fremtrædende Plads.
Han er en trofast og højst paalidelig Kollega, en jævn og fordringsløs Mand, der er afholdt af alle Partier. Ingen personlig Ærgjerrighed, ingen Jagen efter Folkegunst pletter hans rene Karakter.
I den seneste Tid er han bleven knyttet til Pressen derigjennem, at han fremtræder som Udgiver af „Dagbladet”. Ogsaa i denne Virksomhed, hvor han altsaa ligeledes paa en Maade tager Arv efter Bille, vil han kunde gjøre megen Nytte, baade ved sit Navn, sin Anseelse og sine mangesidige Kundskaber.
Ved de to sidste Valg har Skræddermester Holm været Goos' Modkandidat; men han har kun naaet henholdsvis 1295 og 1429 St., medens Goos naaede 2,476 og 2286.