Den danske Rigsdag/2/1
C. Andersen.
Proprietær til Søvertorp paa Langeland. Født den 24de December 1810.
Det er ulige vanskeligere at gjøre sig gjældende i Landstinget end i Folketinget. Der sidder i Landstinget mangen dygtig Mand, som det store Publikum saagodtsom ikke kjender, medens i Folketinget selv Smaafolk saa ofte træde frem paa Brædderne, at de ligesom præge deres Tilværelse ind i Folks Bevidsthed. I Landstinget er man henvist til en mere tilbagetrukken Stilling, især naar man hører til Flertallet, der jo i Reglen har sine udprægede Ordførere, og mangen en Mand, der spillede en vis Rolle i Folketinget, er ved at flytte over i Landstinget halvvejs gaaet i Forglemmelse. Dette er sikkert en ganske naturlig Følge af et Førstekammers hele Stilling og dets i Reglen meget tilbagetrukne Holdning.
Hvem kjender saaledes Proprietær C. Andersen til Søvertorp? Sikkert ikke Mange. Og dog er han en meget forstandig og navnlig en meget paalidelig Mand. Han har i en Række af Aar siddet i Landstinget som valgt fra Svendborg Amt og har med Troskab og Alvor røgtet sit Tillidshverv. Han er næppe, og gjør sikkert heller ikke Fordring paa at være det, nogen fremtrædende Politiker, men han er en meget fornuftig Mand med grundfæstede Anskuelser, og han følger med Omhu og Interesse den politiske Gjerning, han er sat til at røgte. Han er en udpræget Højremand med afgjort konservative Anskuelser, og han staar i den forhenværende politiske Strid decideret paa Regeringens Side.
C. Andersen er en jævnt begavet Mand med et sundt og praktisk Blik paa Forholdene. og det var uden Tvivl meget Uretfærdigt, da Ploug i en vred Stund for flere Aar tilbage med sin rige Opfindsomhed brugte Betegnelsen „Søvertorpere” om de Landstingsmænd, med hvem han da var uenig, og hvis Evner han vilde nedsætte. Andersen er for god en Mand til at bruges som Type paa Undermaalere, og nu har Ploug sikkert ogsaa ændret sit Syn paa ham.
Andersen taler næsten aldrig i Tinget, men han tager iøvrigt trolig Del i Arbejderne. Han har ved andre Lejligheder vist, at han helt vel kan tale. Personlig er han den elskværdigste og honnetteste Mand, man kan tænke sig, og han nyder da ogsaa stor Agtelse og Anseelse baade blandt sine Venner i Rigsdagen og i sin Hjemstavn. Her ved baade Venstre og Højre at værdsætte den afholdte Mand, og her har man vidst at bruge hans Evner paa mange Maader. Det ved Enhver, der kjender det Mindste til ham, at hvilket som helst Hverv, der overdrages ham, vil blive udført med den største Samvittighedsfuldhed og efter hans bedste Evne.