Den danske Rigsdag/1/32

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 124-125

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Faaborg.

Kroejer i Tebstrup pr. Horsens. Født den 11. Avg. 1822.


Den agtbare Folkethingsmand for Skanderborg Amts 3dje Valgkreds er vist en overmaade hæderlig og retskaffen Mand, men han er maaske noget nær den mindst begavede af samtlige 168 Rigsdagsmænd.

Der fortælles kuriøse Historier om ham, men det er rimeligt, at de ere overdrevne. Eksempelvis skal her anføres et Par.

Da Loven om den syfilitiske Sygdom var for i Folkethinget, var det foreslaaet, at det Fruentimmer, der vidste, at hun var befængt med denne Sygdom og desuagtet smittede Mandfolk, skulde straffes med Fængsel eller Bøder. Man fortæller da, at Faaborg og en anden Rigsdagsmand fik den rigtige Tanke, at under lige Vilkaar burde Mænd ogsaa straffes. Denne Tanke gav de Udtryk i et Ændringsforslag, der skal have været saaledes formuleret, at Mænd i slige Tilfælde skulde straffes med Bøder eller Fængsel, „hvoraf Halvdelen tilfaldt Anmelderen.“ I Sandhed en højst ubillig Adfærd mod de stakkels Anmeldere eller snarere Anmelderinder!

Man fortæller endvidere, at da Faaborg en Gang ved et Valgmøde blev haardt trængt af en uskaansom Interpellant, erklærede han, efter nogle Gange at have svaret, at nu vilde han ikke yderligere „blotte” sig for sine Vælgere. Men dette er dog vistnok Overdrivelse. Han er ganske sikkert ikke en begavet Mand, men han er velmenende og godmodig. Af Ydre er Faaborg en pæn Mand med en net Fremtræden og et tiltalende Udseende, og Klædedragten, Brillerne, Figuren og Hovedets Form minder ikke om Kromanden.

Han taler saa godt som aldrig i Thinget og bliver ogsaa meget lidt brugt i Udvalg. Kun som Stemme har han Betydning.

Han har imidlertid et mærkeligt fast Hold paa sin Valgkreds og har endogsaa et Par Gange mødt frem med henved 1500 Stemmer. Grunden hertil er uforklarlig; thi det skal være sære Ting, han fortæller Vælgerne paa Møderne, men Forklaringen maa muligvis søges i, at han er personlig afholdt, maaske ogsaa noget i, at han indtager en Kroejers hædrede og tilknyttende Stilling.

Faaborg synes saaledes at være temmelig urokkelig i Kredsen, men han viser da ogsaa sin Skjønsomhed mod Vælgerne ved at stemme, saaledes som de forlange det.

Da Spørgsmaalet om de bekjendte 6 store Kanoner laa for, stemte han først for Bevillingen, men da han saa kom hjem og paa Valgmøder fik Utak for sin Stemmegivning, saa berette Referaterne, at han erklærede at ville forandre sin Stemmegivning. Han drev det nok til et „Stemmer ikke”, men hvor hensynsfuld end en saadan Villighed er ligeoverfor Vælgerne, er det dog et Spørgsmaal, om den er forenelig med Grundlovens Bud om en Rigsdagsmands Overbevisning.

Af Vælgere, der tage tiltakke med en Repræsentant som Faaborg og formelig strømme til Valgstedet for at komme til at stemme paa ham, kan man imidlertid ikke vente megen Kritik.

Ved Valget den 24de Maj 1881 stillede Faaborg sig ikke til Gjenvalg; men sikrede sig dog efter en haard Kamp en Meningsfælle til Afløser.