Spring til indhold

Den danske Rigsdag/1/35

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 130-132

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Haastrup.

Gaardejer, Aagaard pr. Kolding. Født den 13. Januar 1831.


Ogsaa en ganske ny Mand, der ikke vides offentlig at have været fremme før Valgkampagnen, der indledede Valget den 3die Januar 1879. Det er en ganske heldig Forøgelse, Demokratiet har faaet i denne Mand, naar Rekruteringen endelig skal finde Sted fra Bondestandens Rækker. Haastrup er nemlig en begavet Bonde og en brav Mand. Han er valgt paa Bergs radikale Program, men det er sikkert hans Natur imod, naar han vedblivende skal give den Uforsonlige. Langt nærmere overensstemmende med hans bløde, noget svage Karakter er vistnok en „Staaensiggodt” med alle Mennesker, en mild Eftergivenhed her for at opnaa Noget der. Saalænge han imidlertid er Rekrut indenfor det strængt disciplinerede Parti, er han nødt til at lystre og følge med, og hans Selvstændighedsfølelse skal stærkt udvikles, hans Karakterfasthed skærpes, inden han vil se sig i Stand til at ryste det trykkende Partibaand af sig. Han har dog et Par Gange vovet et Forsøg i en mere selvstændig Retning og vovet det med Held. Deri kunde maaske Fristelsen for ham ligge til efterhaanden at frigjøre sig for Aaget.

Haastrup taler godt og forstandig, rolig og besindig, men uden Sving. Den store, kraftig byggede Mand gjør i det Hele et støt og sat Indtryk, der ogsaa skal passe godt til hans hele Natur. I den korte Tid, han har været i Rigsdagen, har han gjort sig afholdt og velset ogsaa af sine Politiske Modstandere.

Han repræsenterer Vardekredsen — Ribe Amts 1ste —, der til den grundlovgivende Rigsdag sendte Provst Tobiesen, som med 449 Stemmer sejrede over tre Modkandidater. I 1849 var det Kammerraad, Amtsforvalter Hansen, der med 248 Stemmer blev Sejrherre. Næste Gang valgtes Gaardmand J. Nielsen Uhre, og han holdt sig ved det følgende Valg. Saa valgtes Sognefoged J. M. B. Andersen den 27de Maj 1853 og atter den 1ste December 1854, denne Gang imod P. Chr. Zahle, der i Parentes bemærket har søgt Valg i en utrolig Masse Valgkredse. I 1855 kaaredes nuværende Overpræsident Rosenørn og gjenvalgtes ved de to følgende Valg. Derpaa kom Landinspektør, Løjtnant C. Riis, der holdt sig gjennem fire Valg, kun en Gang svagt anfægtet af Kaptajnløjtnant Hammer. Under Grundlovskampen i 1866 stod den 12. Oktober Kammerraad Vandborg af Jandrup og Gaardmand Mathiesen imod hinanden; den Første valgtes med 235 Stemmer imod 168. I 1872 valgtes den flinke J. J. Christensen med 616 mod N. Møller, som kun havde 1 Stemme mindre. Saa kom Opløsningen i Oktober 1873 paa Grund af Finanslovsnægtelsen, og under den levende Valgkamp, som da opstod, dumpede pludselig Hr. Lærer Kruse fra Grene, der forgjæves havde forsøgt sig i Skjelskør mod Grev Holstein-Holsteinborg, ned i Kredsen og slog mærkelig nok aldeles J. J. Christensen. Stemmetallet var 765 mod 337. Højre i Kredsen vaandede sig naturligvis ved en Repræsentant som Hr. Kruse, der i Rigsdagen vandt Kjendingsnavnet „Folkethingets historiske Medlem”, fordi han ved enhver Lejlighed krammede op med sin historiske Visdom, og skjønt man den 25. April 1876 ingen Kandidat havde oppe, undlod man dog ikke at give sin Misbilligelse tilkjende ved at afgive 337 Stemmer imod ham, men han valgtes naturligvis alligevel.

Imidlertid kom den store Spaltning i Venstre, og Jordbunden begyndte at blive mindre paalidelig under ham; han trak sig derfor, da Opløsningen kom i Slutningen af 1878, tilbage og overlod Hr. Haastrup Pladsen. Denne kæmpede den 3. Januar 1879 mod Højremanden Proprietær Beyer og besejrede ham med 967 St. mod 439.

Det er i Følge dens Fortid just ikke nogen paalidelig Kreds, Hr. Haastrup har faaet fat i, men han har maaske, som hjemmehørende i Kredsen, større Chancer for at bevare den end mange tidligere Kandidater, og saalænge Kredsen vedbliver at være i Venstrevold, har Højre foreløbig ikke Noget imod at beholde Haastrup. Han hører ikke til de værste, og han kan med Tiden maaske endog blive af dem, man sætter Pris paa at beholde; thi Venstremænd ønsker man jo til enhver Tid; det kommer kun an paa Kvantiteten og Kvaliteten.

Ogsaa ved Valget den 24. Maj 1881 sejrede Haastrup med et stort Overtal af Stemmer.