Den danske Rigsdag/1/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 132-134

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Hage.

Godsejer, Nivaagaard pr. Hørsholm. Født den 26. Maj 1842.


Frederiksborg Amts 2den Valgkreds havde et mærkeligt Uheld ved Valget til den grundlovgivende Rigsdag den 5. Oktober 1848. Der havde fremstillet sig to Kandidater, af hvilke den ene, Kammerraad J. Rasmussen, maatte trække sig tilbage Paa Grund af Formfejl, og den anden, Gjæstgiver Menthey, der saaledes var eneste Kandidat, fik 135 Stemmer imod sig og kun 92 for sig. Han var altsaa ikke valgt, og Omvalg maatte finde Sted. Det afholdtes den 19. s. M., og nu var det den fortjente Kammerraad J. C. Drewsen, der sejrede med 194 St. imod 104, som faldt paa Kammerraad Rasmussen.

Den 4. December 1849 stod Sidstnævnte og Professor V. Bjerring imod hinanden; Rasmussen valgtes med 418 St. mod 277. Da Valgperioden var udløben, bejlede fire nye Kandidater til pladsen, af hvilke Premierløjtnant V. Bauditz valgtes ved Kaaring, men udtraadte efter faa Maaneders Forløb, og hans Efterfølger blev Proprietær Jung, der slog en Gaardejer Krog. Jung holdt sig ved tre følgende Valg, men den 14. Juni 1858 blev Jung slaaet af Major C. Bech, som derefter holdt Kredsen i nogle Aar; men ved Valget til Rigsraadets Folkething i 1864 maatte han paa Grund af en Formfejl træde tilbage, og Jægermester A. Brun valgtes da med 232 Stemmer mod 112, som faldt paa Møller Peder Andersen. Den 7. Juni 1864 blev Kaptajn J. Grundtvig valgt og holdt sig derefter mod forskjellige Modstandere indtil Efteraaret 1866, da han maatte trække sig tilbage uden Kamp, og Proprietær C. Brun til Borupgaard valgtes da med 539 Stemmer imod Skolelærer Bendixen, som ved hint bevægede Valg fik 446 St. Saa valgtes i 1869 Venstremanden Lars Larsen med 375 Stemmer mod 233, som atter faldt paa Bendixen, og Larsen holdt nu Kredsen ved Valgene i 1872 og 1873, begge Gange uden Modkandidat, men ved sidstnævnte Valg afgaves der dog 108 Stemmer imod ham, men rigtignok 687 for ham.

Den 25. April 1876 stillede Larsen sig ikke. Her kæmpede da Godsejer Hage til Nivaagaard imod den fanatiske og eksalterede Dr. Jessen, der blev bekjendt ved sine uhyggelige Angreb paa Gehejmeraad Hall. Hage sejrede med 659 St. mod 435. Ved Valget i 1879 sejrede Hage atter med stor Majoritet over en Gaardmand Hansen; den første fik 741, den anden 363 Stemmer. Ogsaa ved sidste Valg vandt Hage en smuk Sejr, endskjønt der fra Venstres Side var gjort store Anstrængelser for at kaste ham.

Hage, der saaledes repræsenterer Frederiksborgkredsen, er en Søn af den i vort politiske Liv saa bekjendte Alfred Hage, der var en parlamentarisk begavet og meget dygtig Mand. Sønnen har næppe arvet Faderens parlamentariske Evner, men han har dog allerede vist sig som en meget agtværdig Dygtighed.

Han skal være en ualmindelig brav Mand med et stærkt udviklet Følelsesliv, en trofast Karakter og en varm Fædrelandsven. Paa Omraader, hvor hans Følelse spiller ind med, tager han et smukt og korrekt Standpunkt, som han hævder med Varme og Dygtighed. Den Gang de heftige Debatter førtes om Godkjendelsen af de udsatte Højrevalg, spillede Spørgsmaalet om Samvittighedsfriheden en stor — altfor stor — Rolle. Hage tog her med et sikkert Blik Position lige over for den megen Overdrivelse af Samvittighedstvangen og paaviste klart og rigtig, hvorledes det egentlig forholdt sig med denne Sag. Det var et godt og et sandt Indlæg, han leverede, og det blev ikke rokket af Debatten, hvor mange Forsøg der end blev gjort derpaa.

Ogsaa da Sagen om Husmandskreditforeningen laa for, tog Hage et Stade, der ganske vist var et absolut Minoritetsstade, men derfor maaske alligevel det rigtigste og bedst sete.

Hage taler meget let og meget behagelig. Hans Stemme er klar og tiltalende, og der hviler over hele Foredraget en dannet og hyggelig Tone, der er vederkvægende. Indholdet svarer godt til den smukke Form. Det er dog meget sjælden, at han i Salen paa Christiansborg lader sin Stemme høre, derimod maa han ofte paa Valgmøderne tage Dysten op mod Venstreagitatorerne. Det fejler næppe, at den humane, dannede Mand ogsaa ved at gjøre Indtryk paa Vælgerne, og det er at haabe, at han længe maa repræsentere den smukke Kreds. Højre beholder ham sikkert gjerne i sin Midte; thi han vil altid være en god Støtte for Partiet.