Den danske Rigsdag/1/39

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 147-150

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

Holch.

Prokurator i Helsinge. Født den 12. August 1837.


Frederiksborg Amts fjerde Valgkreds, Frederiksværk, var paa den grundlovgivende Rigsdag repræsenteret af Sognefoged H. Johansen af Knardrup, der valgtes ved Kaaring uden Modkandidat. Den 4de December 1849 valgtes daværende Kultusminister Madvig med 384 Stemmer imod 115, og ved det følgende Valg den 4de August 1852 sejrede Madvig atter. Aaret efter kæmpede Madvig med Sognefoged N. Pedersen, der led et knusende Nederlag, idet han kun fik — 9 Stemmer, medens Madvig fik 326. Da Madvig var opstillet som Kandidat ved de Landsthingsvalg, der afholdtes i Juni 1853, stillede han sig ikke ved Folkethingsvalget den 27de Maj s. A., og Gaardejer J. Nielsen valgtes da i Frederiksværk med 278 Stemmer, medens Modkandidaten Pastor la Cour fik 209. Aaret efter stod Nielsen ene paa Valgtribunen og valgtes ved Kaaring, men det følgende Aar faldt han med 117 Stemmer for Kaptajn N. E. Tuxen, der fik 206. Ved Valget i 1858 stillede Tuxen sig ikke, hvorimod Kampen stod mellem Nielsen og Artilleriløjtnant V. Mønster. Den Første fik 450, den Anden 111 Stemmer. I 1861 stod Nielsen atter ene og kaaredes. Den 5te Marts 1864 var der Valg til Rigsraadets Folkething, og her kæmpede atter Nielsen, denne Gang med den bekjendte Justitssekretær Rudolf Varberg. Nielsen sejrede med 253 Stemmer, medens Varberg fik 158, men ved Valget Aaret efter til Rigsdagens Folkething blev Varberg den Sejrende med 328 Stemmer mod 208. Derimod holdt Nielsen Pladsen i Rigsraadets Folkething i Maj 1865 ogsaa mod Varberg, der her fik 300 Stemmer, medens Nielsen naaede 472.

Under Grundlovskampen den 4de Juni 1866 stod Nielsen, Varberg og Premierløjtnant J. C. Riise imod hinanden. Nielsen sejrede med 460 St., men kun derved, at Varberg trak sig tilbage til Fordel for ham. Var det ikke skeet, vilde Riise rimeligvis have sejret med sine 303 Stemmer. Ved det andet Valg i 1866 var der en ny Mand fremme, Gaardejer A. Christensen af Ørby, der slog baade Riise og Nielsen. I 1872 kæmpede Malermester P. E. Olsen af Kjøbenhavn og den senere saa bekjendte Venstrefører Hørup om Pladsen; den Første sejrede med 480 St., den Anden fik 162. Ved OpløsningsValget Aaret efter naaede Olsen endog 710 St., medens Modkandidaten, en Gaardejer J. Hansen, kun fik 292. Holch var første Gang fremme paa Valgtribunen den 25de April 1876 og kæmpede da med Venstremanden Ole Larsen af Rørbæk. Sidstnævnte sejrede vel med 557 St., men Holch naaede meget nær op imod ham, nemlig 542 St. og ved Valget den 3die Januar 1879 blev Holch Sejrherre med 810 Stemmer imod Venstremanden Mølleejer Lars Pedersen af Strølille, der fik 537 Stemmer. Ved Valget den 24de Maj 1881 hævdede han Pladsen med 743 Stemmer imod 689.

Holch er Student fra 1856 og juridisk Kandidat fra 1862. I sine Studenteraar hørte han en Tidlang til den Suite af Unge begavede Mænd, som Frederik Ussing samlede om sig. Som Kandidat kastede han sig over Sagførervirksomheden og har nu i flere Aar drevet en betydelig Sagførerforretning i Helsinge.

Det har vistnok ikke ligget for Holchs Tanke at kaste sig over Politikken, snarere have Omstændighederne drevet ham ind paa den Vej. I Frederiksværkkredsen har der altid gjæret stærke Højresympatier, og da det gjaldt om at faa en paalidelig Højremand frem, fandt man en saadan i Holch, og Opmærksomheden blev vist nærmest henvendt paa ham, fordi han i vide Kredse havde vidst at gjøre sig personlig meget afholdt og agtet. Da Kaldelsen lød til ham, veg han ikke tilbage, men kastede sig med Iver over det potitiske Studium og ind i Kampen.

Da han var faldet for Ole Larsen, kastede han sig med fordoblet Styrke over Politikken, og i de politiske Omgange, i hvilke han tog Del, viste han snart, at han havde skaffet sig saa god Indsigt i de politiske Spørgsmaal, at han nu var Mand for at tage en alvorlig Dyst op. Under Valgkampen, der gik forud for Valget den 3die Januar, viste han sig allevegne sin Modstander langt overlegen og dette i Forbindelse med en ypperlig Organisation af Højrepartiet i Kredsen forskaffede ham den smukke Sejr.

I Folkethinget sidder Holch ved den yderste Bordrække med Ryggen til Tilhørerne, men ofte ser man ham spadsere frem og tilbage, gjerne i Samtale med en eller anden Højremand. Det fejler ogsaa sjælden, at der fra Tilhørerne lyder Spørgsmaal om, hvem den nette Mand er med det behagelige og ret intelligente Ansigt.

Holch taler sjælden, men han har vist, at han kan tale og tale godt. Han synes at have let ved at tale, og han har et behageligt Foredrag. Hans Tale maa i Reglen karakteriseres som god, den er velordnet i smukke Perioder, og Udviklingen er behørig klar og logisk. Men den lider ofte af en uforholdsmæssig Bredde, der gjør, at han trætter, og man sporer ogsaa vel meget et vist advokatmæssigt Præg over Foredraget. Sagføreren stikker igjennem. Nægtes kan det vist heller ikke, at Holch for en Del savner en vis politisk Takt. Det kan hænde, at han, revet med af Overbevisning og Varme, kan komme til at sige Ting, der vel aldrig i almindelig Forstand ere stødende, men som i politisk Forstand kunne være mindre kloge og velbetænkte. Sligt kan naturligvis fortage sig i Tidens Løb, men hos Holch er dog mulig Udsigterne fjærnere end hos mange Andre; thi Holch er næppe egentlig anlagt for Politiken og har vistnok ikke saa megen Lyst til den Gjerning, at det kan antages, han bliver ved at være Rigsdagsmand længere, end han anser det for nødvendigt for at holde Kredsen i Højrehænder. Heller ikke kan just Rigsdagsgjerningen med de lange Samlinger egentlig egne sig til at forenes med en omfattende Sagførervirksomhed ude i Landet.

Men hvorom alting er, Holch er en af de mest paalidelige og trofaste Højremænd, om hvis Standpunkt man aldrig tvivler. Man ved, hvor man har ham, og det er i disse Tider en meget tiltalende Egenskab. Dertil kommer, at han er en højst elskværdig Personlighed, der aldrig undlader at vinde dem, med hvem han kommer i mer end flygtig Berøring. Han er ogsaa personlig meget afholdt baade af Venner og Modstandere. Alt i alt er Holch en flink Rigsdagsmand, en af dem, man i Krigstid er glad ved at have paa sin Side.