Den danske Rigsdag/1/7

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 22-24

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

J. A. Bach.

Gaardejer i Vesløs pr. Thisted. Født den 25. Novbr. 1823.


I Thisted Amts 1ste Valgkreds søgte man længe forgjæves en fast Rigsdagsmand. Først havde man en Pastor Gottlob i 2 Aar, saa en Sognefoged Badstue i 1 Aar, derpaa en Skolelærer Myrup i 4 Aar, saa Proprietair Knudsen i 2 Aar, saa Gaardmand S. Lybye i 3 Aar. Derpaa Proprietair Hasselbalch i 3 Aar, og saa dumpede pludselig Ritmester Allan Dahl ned i Kredsen og valgtes mod 2 Modkandidater med — 67 Stemmer; af Modkandidaterne fik den ene (Hasselbalch) 48, den anden 15 Stemmer.

Nu var Kredsen bleven kjed af saamegen Omskiftelighed og af de tildeels fremmede Repræsentanter, og Blikket rettedes derfor paa en lokal Personlighed, der kunde samstemme med Kredsen, og som den kunde vente i længere Tid at beholde. En saadan Mand fandt man i Amtsraadsmedlem, Gaardejer J. A. Bach, der stillede sig den 12. Oktober 1866 og valgtes ved Kaaring.

Kredsen har altid været stærkt højresindet og navnlig alt andet end „bondevenlig”, og følgelig valgtes Bach ind som Højremand. Han sluttede sig ogsaa straks til højre Centrum, men allerede tidligt drages han stærkt over mod Venstre og stemte med dette Parti i en Række af Sager. Han stod dog endnu nominelt som Højremand indtil Midten af Halvfjerdserne, saa gik han over og er nu et paalideligt Medlem af de saakaldte „Moderate”. Trods denne Svingning har Bach kunnet holde sig i sin Valgkreds, og det er saameget mærkeligere, som Kredsen endnu maa kaldes højresindet. Det Mærkelige falder dog noget bort, naar man kjender de lokale Forhold i Kredsen. Omkring Valgstedet, Bjergets Kro, ligger nemlig 4 tætbefolkede Sogne, og her har Bach sit Tilhold og sin Støtte. Deltagelsen i Valgene har aldrig været stor, og disse 4 Sogne have hidtil kunnet sætte Valget igjennem. I den fjærnere liggende Del af Kredsen ere Vælgerne Højremænd, men uden Organisation, og Besværligheden ved at komme til Valgstedet har hidtil holdt dem tilbage.

Der er imidlertid næppe Tvivl om, at en ihærdig Agitation vil kunne kaste Bach, og navnlig turde det være utvivlsomt, at Kaptain Jagd, hvis han stillede sig, vilde blive Bachs Banemand. Herredsfoged Kjeldsen har et Par Gange været oppe imod Bach, men uden Held; dog var ved sidste Omgang Forskjellen næppe 100 Stemmer.

Bach fører paa Rigsdagen en meget ubemærket Tilværelse; han taler næsten aldrig, og mange af de gamle Rigsdagsmænd kunne end ikke mindes at have hørt ham tale. Han er i Ordknaphed omtrent Schrolls Lige. Heller ikke i Udvalg hører man Noget fra ham. Derimod er han hjemme i sin Valgkreds en Pokkers Karl; der udtaler han sig med stor Suffisanse og Dristighed om Sager, han saa godt som ikke forstaaer sig paa, der tager han Kampen op om hvadsomhelst. Kaptain Jagd har været ham en haard Modstander paa mange Valgmøder og har knust ham i Debatten, men det har jo ikke forhindret ham i at være lige sejrsglad eller hans Pappenheimere i at tildele ham Sejrskrandsen.

Uagtet Bach jo nu er en gammel Rigsdagsmand, kan han lægge en Mangel paa Kjendskab til politiske Forhold, en Mangel paa Instruktion for Dagen, der ellers kun klæber ved Novicer. Det fik man ret Øje for, da Thybanen laa for til Behandling. Først stemte han med Venstre om at opgive Regeringsforslaget og udstemme Thybanen og de andre Smaabaner; saa understøttede han Kochs og Jagds Forslag om at optage Thybanen, og endelig stemte han for at optage de andre udeladte Baner, hvorved utvivlsomt Lovforslaget var blevet umuliggjort. Enten vidner dette om liden Forstaaelse af politiske Forhold eller om en blind Partivedhængen, endogsaa til Skade for de lokale Interesser, han repræsenterer. Men Tingen er nok den, at Bach slet ikke følger med og egenlig ingen Interesse har for det Hele.

Ondskabsfulde Sjæle ville paastaa, at Bach ganske anderledes kan vurdere en tvivlsom Kaske i Mellemhaanden end de tvivlsomme Chancer, der frembyde sig i Rigsdagslivet, thi Bach hører til de Bønder, der have drevet Civilisationen til at dyrke l'Hombre, endogsaa en god l'Hombre. I det selskabelige Liv skal Bach i det Hele have flere Talenter og er der en søgt og en afholdt Mand.

Han er nu en Mand højt op i Halvtredserne, er middelhøj, ret kraftig og med et Ansigt af den almindelige jydske Type. Han er ganske vel begavet og kan tale, men rigtignok i et noget bredt og drævende Foredrag. Han er afholdt af sine Omgangsvenner og skildres af disse som en retsindig og hæderlig Karakter. Men nogen Pryd for Rigsdagen er han ikke.