Den danske Rigsdag/1/79

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 272-275

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1948. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1924.

Chr. Rimestad.

Højesteretsassessor i Kjøbenhavn. Født den 22de Marts 1830.


Nuværende Højesteretsassor Chr. Rimestad har i over 20 Aar været Folketingsmand. Han valgtes første Gangs Nykjøbing paa Sjælland den 14de Juni 1861 imod Lehnsbaron Zytphen-Adeler, hvem han besejrede med 676 Stemmer imod 482. Da Valgperioden var udløben, stillede han sig i Kjøbenhavns første Valgkreds og valgtes her i 1864 baade til Rigsraadets og Rigsdagens Folketing. Siden har Rimestad uafbrudt repræsenteret Kjøbenhavns første Valgkreds, og de Forsøg, der have været gjorte paa at fortrænge ham, have været for intet at regne.

Det var i Nationalliberalismens gyldne Dage, at Rimestad kom ind i det politiske Liv, og han hørte ogsaa helt og holdent det den Gang saa mægtige Parti til. Og hvor kunde det være andet? Han var jo opdraget og udviklet under Paavirkning af de Mænd, der da førte an, han maatte dele deres ideale Livssyn, beundre deres Intelligents og tiltrækkes af deres Uegennyttighed, deres humane Aand og deres Karakters Renhed.

Endnu den Dag idag regner man Rimestad til de Nationalliberale, og man regner ham blandt Partiets bedste Mænd. Det skal ogsaa siges med fuld Sandhed, at en ædlere Type kan vanskeligt opvises. Han har været og han er Indehaver af alle Partiets gode og smukke Egenskaber, medens saagodtsom ingen af Lyderne klæbe ved ham; han er ikke myndig, ikke aandsfornem og ikke i nogen særlig Grad doktrinær, og han kan, hvad ellers de Nationalliberale havde saa svært ved, taale Modstand og Modsigelse.

Derfor er Chr. Rimestad ogsaa i en ganske ualmindelig Grad agtet og afholdt paa Rigsdagen. Ja, underligt nok, dem, der maaske skjønne mindst paa ham, er hans gamle Partifæller, medens selv de krasseste Modstandere af de Nationalliberale bøje Hovedet i Ærbødighed, naar Rimestads Navn nævnes. Venstremændene nære synlig Sympati for Rimestad, og behandle ham i Reglen med en vis Hensynsfuldhed, og Godsejerpartiet paa Rigsdagen har vistnok mere Tillid til Rimestad end til nogen anden Højremand udenfor deres Parti.

Han indgyder overhovedet Tillid i en særegen Grad, baade ved sine Evner og ved sin Karakter, men navnlig derved, at man ved, at han er uden personlige Aspirationer, at han handler aldeles uegennyttigt og er fjærnt fra alle Ministerdrømme og deslige.

Derfor vakte det i alle Højrekredse en saa overordenlig Beklagelse, da man for en Tid siden fortalte, at Rimestad tænkte paa at trække sig tilbage. Det vil blive et overordenligt Tab for vort politiske Liv, hvis Rimestad trækker sig tilbage, og Enhver, der for Alvor har Interesse for det, maa ønske hans Deltagelse deri saa længe som mulig.

Rimestad vakte alt tidlig lyse Forhaabninger. Han blev i en meget ung Alder en særdeles flink Student, og tog, da han var 21 Aar gammel, en glimrende juridisk Embedseksamen. Der skal have været en Tid, da hans Venner mente, at han var særlig anlagt for den videnskabelige Gjerning; men selv attraaede han praktisk Syssel, og efter nogle Mellemstadier blev han ogsaa i en meget ung Alder Assessor i den kjøbenhavnske Overret. Denne Stilling udfyldte han med en af Alle anerkjendt Dygtighed og Nidkjærhed, indtil han for faa Aar siden avancerede op i Højsteret, hvor en Mand med hans Evner og Kundskaber utvivlsomt hører hjemme.

Hans Hu stod dog tidlig til politisk Virksomhed, hvilket sagtens skyldtes Paavirkning fra hans nu afdøde ældre Broder, den højtbegavede Redaktør C. V. Rimestad.

Det var i Folkethingets Blomstringstid, at Rimestad valgtes ind i Thinget, da der sad en Række geniale Mænd i det, som hævede dets Anseelse og Virksomhed op til en Højde, der nu tager sig ligefrem svimlende ud. I hine Tider var det vanskeligere for et Talent at gjøre sig gjældende, end nu; men alligevel vidste den unge Overretsassessor at hævde sig en hæderlig Plads, og Mange ville endnu fra hine Dage mindes denne unge Mand og hans dygtige Indlæg i Datidens Debatter.

Efterhaanden voksede hans Indflydelse, og da tilmed den ene Aandens Stormand efter den anden forlod Arenaen, fulgte det af sig selv, at Rtmestad rykkede frem i første Geled. Da Højre i Folkethinget havde samlet sig til et Parti med Hall som Formand, blev i dennes langvarige Sygdomsforfald Rimestad Partiets midlertidige Leder, og da Hall helt trak sig tilbage, blev i det Forretningsudvalg, som Partiet havde nedsat, Chefsposten tildelt Rimestad. Enhver, der kjender en Smule til Forholdene for Tiden paa Rigsdagen, ved ogsaa, at Rimestad har en fremtrædende Betydning, og at baade Regeringen, Landsthinget, Venstre og Højre forstaa at værdsætte ham, og under vanskelige Forhold ofte lytte til hans Raad.

Rimestad er en udmærket begavet Mand og et ypperligt Hoved, og han er ogsaa flere Gange bleven betegnet et af Folkethingets „fineste” Hoveder. Han er en energisk Tænker, og hans medfødte logiske Sans er naturligvis bleven stærkt udviklet paa hans juridiske Livsbane. I Klarhed og Stringents staar han over de fleste, og Hr. Hørups fortvivlede Anstrengelser for at være Folkethingets Overlogiker faa ofte et kummerligt Udfald, naar han kæmper med Rimestad.

Han er en meget flittig Taler, og navnlig efter at Højrerækkerne ere blevne tyndede, kan man næsten høre ham daglig. Hans Veltalenhed er af en egen Art og falder ikke straks i Øjnene. Han har Foredraget i høj Grad imod sig, hans Organ er spidst og ikke velklingende, og han taler hakkende og ligesom ledende efter Ord. I Begyndelsen hører man derfor ikke med synderlig Interesse paa ham, men efterhaanden som hans Udvikling skrider frem og hans Argumentations Klarhed springer i Øjnene lytter man opmærksommere efter, og inden han slutter, har han Tilhørerne helt med sig, og i Reglen er det et overordenlig klart og meget vægtfuldt Indlæg, han afleverer.

Derhos har Rimestad den fortræffelige Egenskab som Taler, at han aldrig irriterer; han kan være spydig, ja bidende, men der er over hele Façonen noget godlidende og elskværdigt, der tager Braadden bort, saa at Ingen bliver vred paa ham; han er derimod aldrig stødende eller smagløs. Han har endelig en udviklet Formsands, hvilket Hr. Krabbe i tidligere Tider adskillige Gange fik at mærke.

Rimestad har i en ualmindelig Grad det lunefulde Folkethings Øre, og han maa i vigtige konstitutionelle Spørgsmaal betragtes som Højres Ordfører i Thinget. Naturligvis bliver han ogsaa brugt meget i Udvalgene og skal der være et flittigt og indflydelsesrigt Medlem. Udenfor Rigsdagen hører man derimod ikke meget til ham, og det kan med Rette bebrejdes ham, at han her følger de Nationalliberales daarlige Eksempel, at holde sig fornemt tilbage.

Højre stemte en Tid stadig paa Rimestad som Formand for Thinget, men vistnok nærmest som en Demonstration; thi det er formentlig nu et almindeligt Ønske, at Krabbe skal vedblive som saadan. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at Rimestad besidder Egenskaber, der kunde gjøre ham til en meget god Formand.

Rimestad er en Mand med et virkeligt politisk Blik, han kan bedømme en Situation og overskue Følgerne af et politisk Træk. Det kan imidlertid nok være, at han til dagligdags kan være lidt svag ligeoverfor gamle Kammeraters Paavirkning; men i skarpe og tilspidsede Situationer staar han fast som en Mand.

Kjøbenhavns første Valgkreds har tidligere været repræsenteret af:

Professor Martin Hammerich, Professor J. Wilkens, Professor H. M. Velschow, Borgmester L. C. Larsen og Kaptajn, Brygger J. C. Jacobsen.