Den danske Rigsdag/1/80
Rosen.
Kammerherre, Ejer af Henriksholm ved Vedbæk. Født den 9. Septbr. 1819.
Kammerherre Rosen, der repræsenterer Lyngbykredsen i Folkethinget, er en Mand paa 62 Aar. Han var i mange Aar slesvigsk Embedsmand, og lagde alt den Gang Interesse for det politiske Liv for Dagen. I sin Embedsvirksomhed vandt han Navn som en human, dygtig og retsindig Embedsmand, og han var personlig afholdt saavel af den Befolkning, med hvilken han kom i Berøring, som af sine danske Embedsbrødre. Han var derhos dansksindet og en sin Konge tro og hengiven Undersaat. Da Slesvig blev røvet fra os, hørte han til de Slesvigere, der valgte Danmark til sit Fremtidshjem, og han kunde ikke, saaledes som enkelte Medlemmer af Slægten, underordne sig Voldsherrernes Forskrifter.
Han kjøbte sig en lille Landejendom ved Vedbæk. Hans virksomme Natur kunde imidlertid ikke tilfredsstilles ved Landvæsenet alene, han maatte kaste sig over andre Felter, hvor han mente at kunne gjøre Nytte. Det var da navnlig den kommunale Gjerning, der først drog ham til sig; han blev hurtig et dygtigt og meget benyttet Medlem af de landkommunale Raad. Ved sin jævne og bramfri Optræden samt ved sin Hjælpsomhed og ihærdige Virken for Andre, vandt han snart Yndest og Agtelse hos den Befolkning, han færdedes imellem. Den politiske Gjerning lokkede ham imidlertid, og det blev hans Ønske at repræsentere sin egen Kreds i Folkethinget.
Denne Kreds — Kjøbenhavns anden — sendte Patrioten, Etatsraad Flor ind til den grundlovgivende Rigsdag, derefter valgtes Fabrikant J. C. Drewsen og saa Grev J. Raben, der besejrede Hother Hage. Derpaa blev Professor Kayser dens Repræsentant, først ligeoverfor Grev Tramp og senere, efter en haard Kamp, ligeoverfor Oberst Tscherning; nu fulgte Proprietær A. David, Orlogskaptajn O. Lütken, Dr. med. V. Rosen, Proprietær C. Holstein, Gaardejer P. Hansen og Redaktør C. V. Rimestad.
Kammerherre Rosen stillede sig første Gang den 20de September 1872. Der var den Dag fire Kandidater fremme, af hvilke P. Hansen fik det langt overvejende Antal Stemmer, medens Rosen fik færrest. Ved Valget i 1873 stillede han sig ikke; men den 25de April 1876 meldte han sig dog paany, da P. Hansen vægrede sig ved at modtage Gjenvalg, og sejrede med stor Stemmeflerhed saavel over Socialisten Bjørnstrup som over en højst ubetydelig tredje Kandidat. Ved Valget i 1879 stillede en anden Højremand, Seminarielærer O. Kalkar sig imod Rosen, men faldt med en smuk Minoritet. Den 24de Maj 1881 havde Rosen ingen Modkandidat, men den 26de Juli s. A. stillede derimod den bekjendte Aaleskindsfabrikant Blæsberg sig; han fik dog kun 8 Stemmer.
Rosen kom altsaa ind i Rigsdagen paa et meget bevæget politisk Tidspunkt, og han har deltaget i den 5aars Kamp med al Ære. Han gjør sig vel ikke særlig gjældende i Kampen, men han kæmper støt og solidt med i Geleddet, og Ingen er mindre end han tilbøjelig til at vige en Fodsbred.
Han taler meget sjælden i Folkethingssalen, og naar det sker, er det i Reglen kun om kommunale eller landøkonomiske Spørgsmaal. Han har en kraftig Stemme, et ret jævnt flydende Foredrag, og han taler i Reglen kort og ganske klart med en Smule Accent. Veltalende er han ikke og glimrende begavet vist heller ikke, men han er en Mand med et sundt og praktisk Blik, en Mand med Mod og Vilje og en Mand der staar fast. Han har en jævn, halvvejs gemytlig Maade at tage Modstanderne, særlig Bønderne, paa, der tager al Bitterhed bort og gjør ham personlig meget afholdt.