Den danske Rigsdag/1/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 291-293

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Smith.

Højsteretsassessor, Kjøbenhavn. Født den 22. Marts 1821.


Vejle Amts første Valgkreds, Fredericia, var i mange Aar en særdeles trofast Højrekreds og den har af og til havt fornemme Tilbøjeligheder. Ved Valget til den grundlovgivende Rigsdag valgtes saaledes Etatsraad P. G. Bang; men da Valget paa Grund af Formfejl kasseredes, stillede han sig ikke igjen, hvorimod Herredsfoged, Auditør Holck valgtes. Senere har Professor H. Brøchner og Marineminister Michelsen været valgte, hver én Gang. Ogsaa Avlsbruger Ottesen og Overauditør Lund have repræsenteret Kredsen; men den stadigste Indehaver af den var dog Bureauchef Gad, der, skjønt ofte stærkt trængt, holdt Pladsen i 18 Aar. Den 25. April 1878 bukkede han under for en Kraftanstrængelse af Venstre, og hen begavede og flinke Gaardejer Lomholdt hejsede for første Gang Venstrefanen over Kredsen.

Fredericia By er imidlertid, som de fleste danske Kjøbstæder, ivrig højresindet, og den betragtede Nederlaget som en Plet, der maatte aftvættes. Man virkede derfor i Stilhed, men af al Kraft paa at organisere sig, og da Opløsningen kom i Slutningen af 1878 var man færdig til at slaa Slaget. Det var bekjendt, at Lomholt vilde stille sig igjen; men derimod hørte man ikke Noget om, hvem Højrekandidaten skulde være. Det hørte med til Taktikken. Man havde med et klart Blik udpeget den rette Mand; men han trykkede sig ved at modtage Kaldelsen og stillede strenge Betingelser.

Denne Mand var Højsteretsassessor H. Smith, der tidligere havde været Herredsfoged i Kredsen og var ganske særdeles afholdt af Befolkningen. Han tragtede imidlertid paa ingen Maade efter politisk Virksomhed og gav kun efter for Trykket for at tilbageerobre Kredsen; men han stillede som Betingelse, at han ikke vilde afholde Møder, og at der forud skulde sikres ham et vist Antal Stemmer.

Denne sidste Betingelse opfyldtes i rundeligt Maal, og paa Valgdagen sejrede Smith med 1156 Stemmer imod Lomholts 1117.

Smith gik altsaa kun meget modstræbende til den politiske Gjerning, og han kom ogsaa hurtig til Erkjendelse af, at den ikke laa for ham. Hans fine, sarte Natur stødtes tilbage af den i vort politiske Liv herskende Mangel paa Urbanitet og Hensynsfuldhed, og Venstreførernes Suffisanse og hele Kampmaade var det ham umuligt at forsone sig med. Man vil herefter kunne forstaa, at han trak sig tilbage i sig selv, og den lille fine Mand med det aandfulde Ansigt og det hele noble Ydre sad nu som en stille Tilskuer paa sin Plads ved Vinduet og saa med et vemodigt Smil paa Tingenes skæve Gang.

Det var meget beklageligt, at Smith følte sig saa lidet oplagt til politisk Gjerning; thi han medbragte sjældne Evner til denne. Han er et ypperligt Hoved med ualmindelig Klarhed og Stringents, og han raader over omfattende Kundskaber. Han anses for en fortræffelig Jurist og har i sine forskjellige Embedsstillinger gjort udmærket Fyldest. Dertil kommer, at der af hans Person udstraaler den højste Aandsdannelse og en uimodstaaelig Elskværdighed. Og endelig, Smith er en fortrinlig Taler, hvad man desværre altfor sjælden fik Lejlighed til at erfare. Hans Valgtale var ligefrem mønsterværdig, den var udmærket formet, klar og konsis.

Paa Rigsdagen talte han kun én Gang; men ogsaa da gjorde han det fortræffeligt, skjøndt det var et meget indvikler Æmne han behandlede. Det var Steenstrups ulykkelige Kjæphest, den ærøiske Arvesag, der atter forelaa til Forhandling. Æmnet var ved de mange Behandlinger gjennemtærsket, og dog var det de færreste, der endnu forstod denne indfiltrede Sag. Da rejste Smith sig og redede med en forbausende Klarhed de sammenfiltrede Traade fra hinanden. Alle anerkjendte det fortræffelige Foredrag, og mere end én gammel Politiker har senere indrømmet, at først ved Smiths og Justitsminister Nellemanns Belysninger fik de Blik for, hvorledes den rette Sammenhæng var.

Det var desværre den eneste Gang, Smith talte paa Tinge, og man var alt længe før Opløsningen i Maj vis paa, at hans Beslutning om at trække sig tilbage var uigjenkaldelig. Alligevel vakte det dyb Beklagelse, da Tidspunktet kom; man saa med Sorg den milde og ædle Personlighed, den trofaste og usvigelige Meningsfælle og den af Alle saa afholdte Mand forlade sin Plads. Han modtog ved sin Bortgang baade Venners og Modstanderes Højagtelse og Ærbødighed.

Det var ikke svært at forudse, at Kredsen nu rimeligvis vilde slippe Højre ud af Hænderne, og Smith havde da heller ikke ved Møder derovre eller paa anden Maade søgt at bevare den. Skjønt Højre udfoldede megen Kraft og en dygtig Organisation, bukkede Partiet dog under baade i Maj og Juli 1881, om det end skete med Ære. Nu repræsenteres Kredsen af den højst hæderlige, men i politisk Henseende endnu lidet forfarne Gaardejer Jens Ousen, der indtil videre synes at nære meget moderate Anskuelser. Kredsen vil vistnok nu for længere Tid være tabt for Højre.