Den danske Rigsdag/1/88

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 296-297

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

H. C. Steffensen.

Auditør i Kjøbenhavn. Født den 22. December 1837.


Blandt de Tab, Højre led den 24. Maj 1881 var Steffensens Nederlag i Aalborg det, der blev beklaget dybest. Han havde kun været Rigsdagsmand et Par Aar, men havde i den korte Tid tilstrækkelig tydelig vist, at han havde særlige Anlæg for den politiske Gjerning. Han spillede vel ikke nogen fremtrædende Rolle i Tinget, hvad han heller ikke attraaede, men han viste sig som en fortræffelig Soldat, der til enhver Tid gjorde sin Pligt og var Mand for at forsvare sin Post. Medens Rigsdagsgjerningen ellers kræver Læreaar, var Steffen her den første Dag ligesaa lokaliseret som en gammel Rigsdagsmand. Dette vakte naturligvis Forundring hos Mange, men Grunden var vel, at han i flere Aar havde været Folketingsreferent for et Hovedstadsblad.

Steffensen er en født Nordslesviger; men han er opdraget heri Kongeriget og har med megen Hæder gjennemgaaet den akademiske Løbebane. Senere blev han Auditør og kom til Aalborg. Han blev anset for en meget dygtig Auditør, og navnlig skal han have ledet den store Undersøgelsessag i Anledning af daværende Kaptajn Ditlev Nielsens mærkelige Afskedigelse med anerkjendt Upartiskhed og Dygtighed. Paa politisk Gjerning syntes han slet ikke at have tænkt, og det var nok ogsaa et Tilfælde, der kaldte hans Kandidatur frem.

Aalborgkredsen satte i mange Aar Pris paa en standsmæssig Repræsentation. Den har sendt Gehejmeraad Tillisch, Konferentsraad P. Hansen, Grev Sponneck, og Justitsministrene Nutzhorn og Klein ind i Folketinget. Den Sidste blev den 25. April 1876 slaaet af Grev Tramp, og dette betragtede Aalborgenserne som et Nederlag, der maatte aftvættes. Da Opløsningen saa kom i Slutningen af 1878 satte man sig i ivrig Bevægelse for at finde en Kandidat, der havde Udsigt til at gaa igjennem, og efter flere forgjæves Forsøg nævnedes pludselig Steffensens Navn og slog igjennem, dels fordi han var en lokal Mand, og dels fordi han var meget afholdt og anset.

Han sejrede da ogsaa paa Valgdagen den 3. Januar 1879 over Grev Tramp, og Aalborg havde nu atter en paalidelig Højrerepræsentant paa Tinge.

Steffensens personlige Elskværdighed, hans Paalidelighed og hans klare Blik for det centrale i enhver Sag, skaffede ham hurtig Anerkjendelse, og man vidste straks at tage hans Evner i Brug baade i Udvalg og paa anden Maade. Hans Stilling var altid klar og tydelig, og man havde en beroligende Følelse af, at hvor man satte Steffensen, der var Højres Sag vel forvaret.

Steffensen er et meget godt Hoved med en klar og solid Tænkeevne og et fremskuende Blik. Der er over hans Person som over hans Karakter udbredt noget særdeles vederhæftigt. Han taler temlig let, men dog ikke meget flydende, hans Argumenter ere klare og overbevisende; men der er nogen Tørhed over Foredraget, og hans Organ er ikke velklingende, samt skæmmes yderligen af en stærk Dialekt.

Han faldt altsaa den 24. Maj 1881 for Hofjægermester Nyholm, og dette Skifte bragte formelig Sorg i Højres Rækker.

Aalborgkredsen har, foruden de i denne Skildring alt nævnte Mænd, været repræsenterede af: Pastor Schurmann, Møller Ingstrup, Toldkasserer Thorbrøgger, Generalkrigskommissær Wiborg, Raadmand Krebs og Prokurator A. Bentzen.