Den danske Rigsdag/1/89

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 297-299

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

J. Steffensen.

Gaardejer i Kjøbenhavn. Født den 11. Februar 1831.


Nakskovkredsen var paa den grundlovgivende Rigsdag repræsenteret af Balthazar Christensen, derpaa af Præsterne J. Wegener og J. C. Lindberg, saa af Glarmester Lorange, P. Pedersen Ludvig, Proprietærerne Jensen og Dreyer, Etatsraad Juel, Pastor Lund, Hother Hage og derefter atter af P. Pedersen Ludvig. Denne var en ganske kuriøs Mand og vistnok en af de tarveligste Repræsentanter, nogen Kreds har valgt. Han havde den snurrige Ide altid at stemme imod Finansloven; men da saa Venstre for Alvor gik ind paa Ideen og i 1873 gjorde Forsøg paa at nægte Finansloven, saa stemte P. Ludvig til en Forandring for den.

Denne mærkelige Repræsentant slog i 1869 Hother Hage, og skjøndt Højre i 1872 gjorde et kraftigt Forsøg paa at blive Nejsigeren P. Ludvig kvit, lykkedes det dog ikke. Først da han havde stemt for Finansloven, ringede hans Dødsklokke. Den 14. November 1873 slog J. Steffensen, der den Gang var Gaardejer i Kredsen, ham med 1242 Stemmer imod 672. Steffensen maatte dog stadig føre haarde Kampe om Kredsens Besiddelse. I 1876 naaede den bekjendte Lærer Skotte meget stærkt ind paa Livet af ham, men i 1879 var Afstanden atter stor. Den 24de Maj 1881 samlede den blakkede Lars Larsen atter et betydeligt Antal Stemmer, og endelig den 26de Juli sejrede Venstremanden Lærer Jørgensen over Steffensen med 1161 Stemmer imod 1056. En medvirkende Grund til Steffensens Fald var det vistnok, at han havde forladt Kredsen og i flere Aar boet i Kjøbenhavn.

Steffensen er en Mand med et rart, aabent Ansigt og med et Skær af Mildhed og Fordragelighed over hele sin Person. Han raader vist ikke over glimrende Evner; men han har en jevn og en sund Forstand, og han repræsenterede sin Kreds paa en fuldtud forsvarlig Maade. Han talte meget sjælden i Rigsdagen, men naar han gjorde det, var det altid godt og forstandigt. Noget særligt Sving var der vel ikke over hans Taler, men det var fornuftige Indlæg, der blev baaret frem med en meget tiltalende Fordringsløshed og i et let og behageligt Foredrag. Højre valgte ham i flere Aar til Sekretær, og han var ogsaa Medlem af flere Udvalg. Han var en paalidelig Højremand, en varm Fædrelandsven og meget afholdt baade af Meningsfæller og Modstandere. Hans Fald blev beklaget, thi han var en tilstrækkelig dygtig og alvorlig Mand til med Rette at have Sæde i en lovgivende Forsamling.