Den danske Rigsdag/1/98

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 317-319

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Thorup.

Gaardejer i Skals pr. Viborg. Født den 11. Septbr. 1834.


Gaardejer J. A. Thorup, der repræsenterer Viborg Amts 5te Valgkreds i Folkethinget, valgtes første Gang den 22. Septbr. 1869 imod Møller Jensen fra Dollerup Mølle, hvem han besejrede med 418 St. mod 219. Ved det følgende Valg var det den dygtige og ansete Herredsfoged Goos i Viborg, der var fremme imod ham, men han maatte ogsaa neje sig for „Folkets” Mand. Saa forsøgte Sognefoged Chr. Mikkelsen sig, ogsaa uden Held, men iøvrigt med et meget respektabelt Udfald. Senere har Kammerherre Lüttichau til Thjele et Par Gange optaget Kampen og tilkæmpet sig ret anselige Mindretal; men Thorup synes indtil videre usaarlig.

Da han kom ind paa Rigsdagen var han en udenfor sin Hjemstavn ganske ubekjendt Mand, der vel agerede Demokrat, men vistnok uden nærmere at have Kjendskab til Politik. Han indtog da ogsaa i flere Aar en meget tilbagetrukken Stilling, sluttede sig til Venstre og senere til „det Forenede”, gjorde alle Kapriolerne med, men uden selv at træde frem. Senere har han vidst at gjøre sig mere gjældende og er nu et ret betydningsfuldt Medlem af den moderate Fraktion.

Han er en velbegavet Mand og taler ganske godt og forstandigt. Der er vel ingen særlig Flugt eller Fart i ham, men han indtager et Standpunkt og forsvarer det meget respektabelt. Der er hverken i hans Stemme eller Foredrag nogetsomhelst ejendommeligt, alt gaar ganske jævnt, ret let og ofte sundt. I enkelte Sager har han endogsaa hævet sig i en overraskende Grad over mange af sine Meningsfællers Standpunkt, saaledes i Lønningssagen, hvor han ifjor tog et Særstade over imod Højre og forsvarede det med Dygtighed.

Under rolige politiske Forhold vilde han vistnok være en af de Folkethingsmænd, man kunde vente Udbytte af at forhandle med; thi han er virkelig moderat og fornuftig samt modtagelig for Grunde. Som Konflikten nu staar, kan han ikke komme til at virke, saaledes som det sikkert er hans Ønske; men indenfor sit Parti er han ikke uden Betydning, og bliver der Tale om et ærefuldt Forlig fra begge Sider, saa tør man vistnok gjøre Regning paa, at en saadan Tanke vil finde baade en varm og en formaaende Forkæmper i Thorup. Han maa i det Hele henregnes blandt de bedre Folkethingsmænd, blandt dem, der har Indsigt i forskjellige Sager og kan gjøre den gjældende, samt har Evne og Vilje til at forhandle Sagerne til det heles Bedste.

Thorup er en lille firskaaren Mand med et aabent og godmodigt Ansigt. Han gjør et noget selvglad og lattermildt Indtryk, og man faar Følelsen af, at han er en Mand, der forstaar at vurdere sine egne Evner. Men, som sagt, han er en ganske forstandig Mand og kan være til Nytte. Saavel i sin Hjemstavn som paa Rigsdagen nyder han Anseelse og Agtelse, og han er afholdt ogsaa af Modstanderne.

Løvelkredsen var tidligere repræsenteret af: Overretsassessor W. Ussing, Landmaaler Sørensen, Gaardmændene Dalsgaard og Lundgaard, Gehejmeetatsraad Klein og Kapellan H. J. V. Berthelsen.