Den danske Rigsdag/1/99

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 319-321

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Tvermoes.

Oberst i Fodfolket. Kjøbenhavn. Født den 23. Juni 1830.


Oberst Tvermoes repræsenterer Kjøbenhavns tredje Valgkreds i Folkethinget. Denne Kreds har tidligere sendt til Folkethinget den berømte A. S. Ørsted, Professor juris J. E. Larsen, Kammerherre M. H. Rosenørn, Etatsraad, Grosserer Broberg, Oberst Abrahamsen, Højsteretsassessor O. Müller, Kammerherre Feddersen og Borgmester L. C. Larsen. Ved Sidstnævntes Død blev Kredsen ledig i 1872, og efter nogen Famlen for at finde en Eftermand, enedes Lederne i Kredsen om at opstille en Militær, navnlig da Forsvarsspørgsmaalene kunde ventes fremdragne i de nærmeste Samlinger. Blikket faldt da paa Tvermoes, der den Gang var Oberst i Generalstaben, og som var anerkjendt som en udmærket duelig og meget intelligent Officer. Han modtog Kaldelsen, stillede sig den 20. Septbr. 1872, og besejrede med 638 Stemmer imod 74 nuværende Folkethingsmand Leth. Senere har Tvermoes uden Modstand bevaret Kredsen.

I Begyndelsen lod Tvermoes sjælden høre fra sig, og naar det skete, var det altid i militære Spørgsmaal; men under de politiske Kampe, som Aarene 1872 og 73 indviede, vaktes ogsaa hans Interesse for de egentlige politiske Spørgsmaal. Da Højre efter Opløsningen i 1873 for første Gang organiserede en Valgkamp, blev Tvermoes Formand for den ledende Komite i Kjøbenhavn, og det en meget dygtig Formand med et organisatorisk Blik, der da ogsaa skaffede Højre flere Erobringer paa Valgdagen. Senere har Højre forsøgt lignende Organisationer, og Tvermoes har medvirker i dem, men baade Foranstaltningerne og Resultaterne have da været meget mindre heldige.

I Rigsdagen taler Tvermoes kun sjælden, men altid meget godt. Han har paa militære Omraader holdt opsigtvækkende og fortrinlige Foredrag, og ogsaa i visse civile Brancher, saasom Lønningslove, Post- og Telegrafvæsenet, Jernbanevæsenet og Bygningsvæsenet har han lagt megen Indsigt og Dygtighed for Dagen. Han taler med megen Lethed og Elegance, men med en saa sagte og blid Stemme, som man mindst skulde vente af en Mand, der er vant til at føre Kommando, og hvis hele kraftige Person har et saa afgjort militært Tilsnit. Men det kommer jo dog nærmest an paa Indholdet, og det er i Reglen endog særdeles godt. Hans Sprog er rent og smukt formet, hans Polemik smagfuld og behersket, og han kan være vittig og aandfuld. Man mærker overalt den fuldt ud dannede Mand.

Tvermoes er en uomtvistelig Højremand, der i den stedfindende storpolitiske Kamp lojalt støtter Regjeringen, selv om han paa Omraader er uenig med den. Han har politiske Anlæg og veed i Reglen at træffe den rette Grænse, til hvilken Indrømmelserne bør gaa.

Tvermoes er en flittig Rigsdagsmand, der følger nøje og omhyggeligt med. Han roses navnlig som et arbejdsomt og dygtigt Udvalgsmedlem. Han har i sin ydre Fremtræden noget fornemt og tilbagevisende, der i lang Tid stødte Bønderne bort fra ham; men paa nærmere Hold falder dette bort og giver Plads for et elskværdigt, ligefremt og gemytligt Væsen. Det er derfor hændet mere end en Gang, at en folkelig Repræsentant, der kom ind i samme Udvalg som Tvermoes, gik derind med Animositet imod den fornemme Oberst, men vendte tilbage derfra med begejstrede Udtalelser om hans Jævnhed og Elskværdighed.

Tvermoes er et ypperligt Hoved med mange og grundige Kundskaber paa forskjellige Omraader, og han er saa brav og honnet en Mand, som Nogen. Han er derhos utvivlsomt en af vore ypperligste Militære, hvis sjældne Indsigt og skarpe Syn Alle erkjende. Hans Krigshistorie er særdeles smuk, og ligesom der vist kun kan være een Mening om, at han er et afgjort Generalsæmne, saaledes mene mange Militære, at han under en udbrydende Krig har de bedste Betingelser for at være Armeens Fører. Han skal i Generalstaben have gjort fortrinlig Nytte og anses nu som et Mønster paa en Regimentschef.

Han er jo endnu en ung Mand og kan med sin sjældne Intelligents og Arbejdsdygtighed muligvis gaa en glimrende Fremtid imøde paa den militære Løbebane; men ogsaa paa den politiske kan der aabne sig smukke Udsigter for en Mand med hans Karakter og Evner. Hvem ved om det ikke netop er som Krigsminister, at han er udset til yde sit Land de største Tjenester? Vi faa at se, men saameget er allerede vist, at det var et godt og lykkeligt Valg Kjøbenhavns tredje Kreds gjorde den 20. Septbr. 1872.