Den danske Rigsdag/1/100

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 321-322

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Vogelius.

Redaktør af „Frederikshavns Avis”. Født den 20. Februar 1826.


Redaktør Vogelius valgtes første Gang i Frederikshavn den 22. Oktober 1866 imod Toldforvalter F. Walther. I 1869 stillede han sig ikke, og da valgtes Gaardejer J. J. Holm, der tre Aar efter blev slaaet af den nuværende Landsthingsmand Gaardejer Hauerslev. Denne var en ivrig Venstremand og gik i Oktober 1873 med til den famøse Nægtelse af Finantslovens Overgang til anden Behandling. Under den Opløsning, der da fulgte paa, anstrængte Højre sig af alle Kræfter i Landets forskjellige Kredse, og i Frederikshavn organiserede man sig omkring den paalidelige Vogelius, der erklærede sig villig til at modtage Valg. Paa Valgdagen slog han da ogsaa Hauerslev med 814 Stemmer imod 666, nærmest ved de djærve Skagbofiskeres Hjælp, der i store Skarer foretog den møjsommelige Vandring ned til Frederikshavn for at sætte Højrekandidatens Valg igjennem.

Ved næste Omgang den 25. April 1876 kunde Skagboerne ikke komme ned og der skete da den Mærkelighed, at en i Kredsen vildfremmed Mand, der var traadt op et Par Dage i Forvejen, nuværende Folkethingsmand Simon Andersen, slog Vogelius med 836 St. imod 554. Den 3. Januar 1879 stillede S. Andersen sig ikke i denne Kreds, sikkert i Forudfølelsen af sit uundgaaelige Fald, og Vogelius sejrede da atter, denne Gang over Skolelærer Nielsen af Lendum. Ved Opløsningsvalget i Maj 1881 kunde Vogelius af Forretningshensyn ikke mere modtage Valg, og derved tabtes Kredsen for Højre, idet Proprietær H. C. Nyholm blev valgt, og nu vistnok har faaet fast Hold i Kredsen.

Vogelius har saaledes kun været Rigsdagsmand i 5 Aar. Han førte en meget stilfærdig Tilværelse i Folkethinget og lod saare sjælden høre fra sig. Naar ikke Spørgsmaalet om Frederikshavns Havn kom paa Omtale, indskrænkede Vogelius sig i Reglen til at tale en Gang om Aaret og det som oftest ved Finanslovens Behandling. Han talte da godt og forstandig, men ganske kort. Hans Stemme var meget svag, saa at man vanskeligt kunde høre ham, men Tankerne vare klare og sunde, og Ordene føjede sig let for ham.

Vogelius er en lille Mand med et energisk og karakterfast Væsen. Han veed, hvad han vil, men kan vistnok ogsaa henfalde til en vis Stivhed. Han er et godt Hoved og har forstandige og grundfæstede Anskuelser. Han var en støt og paalidelig Højremand uden Svingninger eller Vaklen, og Højre beklagede af den Grund meget hans Bortgang, saameget mere, som det var at forudse, at Vogelius var den eneste Højremand, der kunde holde Kredsen.

Vogelius nyder i sin Hjemstavn megen Agtelse og Anseelse, og ogsaa paa Rigsdagen syntes man godt om den selvstændige og kvikke Mand. Der er næppe Tvivl om, at en længere Rigsdagsvirksomhed vilde have udviklet ham til en habil Politiker, han var alt en lovende, og man skal i hans korte Rigsdagsgjerning have Vanskelighed ved at paavise nogen Fejl eller Ukorrekthed.