Den danske Rigsdag/1/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 323-327

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Winther.

Dr. phil. Kjøbenhavn. Født den 20. Novbr. 1813.


Dr. phil. G. Winther er nu den eneste tilbageværende Rigsdagsmand, der uafbrudt har repræsenteret den samme Valgkreds ligefra den grundlovgivende Rigsdags Dage og til nu, Den 5. Oktober 1848 valgtes han første Gang i Aarhus Amts 1ste Valgkreds — Odder —, og han er derefter valgt 20 Gange i Træk. I dette Tidsrum af 33 Aar er der foregaaet store Forandringer herhjemme, i flere Retninger endog Omvæltninger, men Dr. Winther og hans Valgkreds have bevaret en uforandret Kjærlighed og Tillid til hinanden. Der har vel enkelte Gange været gjort Forsøg paa at fortrænge Winther, men disse Forsøg have været meget mislykkede, og først ved de to sidste Valg synes en virkelig Opposition at have været fremme; men det vil dog sikkert koste baade Tid og Anstrengelse, inden Dr. Winther kastes.

Det er et stort Spand af Tid, i hvilket Winther har deltaget i vort politiske Liv, og da han paa ingen Maade har været nogen uvirksom Deltager, følger det af sig selv, at hans Navn har været fremme i alle de vigtige Begivenheder, der betegner vor konstitutionelle Udvikling siden 1849.

Winther var oprindelig theologisk Kandidat, og havde begyndt at ofre sine Kræfter i den pædagogiske Gjerning. Han erhvervede sig den filosofiske Doktorgrad for en Afhandling, hvis fulde Originalitet dog senere er bleven bestridt, og stod saaledes vel rustet til at gaa Skolens trange Vej. Men hans Skæbne havde bestemt det anderledes. Det Frihedsliv, der i Slutningen af Fyrrerne var begyndt at røre sig herhjemme, greb ogsaa denne unge Mand og gav hans medfødte demokratiske Tilbøjeligheder Udvikling og Form. Saasnart der blev Tale om Rigsdag herhjemme, meldte han sig og stillede sig, som sagt, den 5. Oktbr. 1848 i Odder til den grundlovgivende Rigsdag samt besejrede med 260 Stemmer imod 207 Overkrigskommissær Holst. Winthers praktiske Sans aabnede snart hans Øje for, at den politiske Gjerning, navnlig i hine Dage, særlig egnede sig til Fremme for industrielle Formaal, og den Brandforsikring, han paa et demokratisk Grundlag, oprettede for Jylland, slog udmærket an og har forøvrigt gjort megen Nytte, ligesom den paa en Gang gav hans Indflydelse en mægtig Støtte og hans økonomiske Stilling Uafhængighed og Grundfæstelse. Endnu den Dag idag virker Winthers „Brandkasse”, vel ikke altid hensynsfuldt, men iøvrigt godt og vistnok forsvarlig. Hans Eksempel blev fulgt af Andre, og Assuranceindustrien maa for de forløbne 30 Aars Vedkommende indregisteres som en vigtig Faktor i vort politiske Liv. Den blev mere end et Levebrød, den blev en Løftestang for Indflydelse og Betydning og et Centrum for Agitationen, Den var klogt opfunden og blev klogt gjennemført og benyttet, Dr. Winther satte et Blad „Nørrejydsk Tidende” i Forbindelse med sin Brandkasse, og skjøndt det vel nærmest har indeholdt Foreningsmeddelelser, har det dog ogsaa ydet mangt et Tendentsbidrag i Politikens Tjeneste.

Winther har i een Retning været en meget konsekvent Politiker: han kom ind paa Rigsdagen som „Demokrat” og som saadan staar han den Dag idag, men indenfor dette meget elastiske Begreb har han i Aarenes Løb havt vekslende Standpunkter. Hans politiske Stade kan indtil 1866 sammenfattes i den ene, men dog temlig tydelige Betegnelse: Tschernings Discipel. Han blev i sin Tid kaldt Tschernings Adjutant, og det med fuld Ret, thi han var en lydig Overbringer af de Ordrer, der udgik fra Tschernings Hovedkvarter, og han udførte sin Del af dem med stor Punktlighed. Tschernings geniale og storslaaede Ideer bleve vel traadte noget flade af den alt andet end geniale Winther, men Meningen var god og blev ogsaa paaskønnet af den store Fører.

Det Forhold, hvori Winther kom til ham og til Bondevennepartiet, skaffede ham ikke ringe Indflydelse i vore første Frihedsaar. Han regnedes den Gang blandt Demokratiets Førere, og han blev en ømskindet og tit ramt Skive for den da saa mægtige nationalliberale Presses Vittigheds-Pile. Som et Vidnesbyrd om hans Indflydelse den Gang kan anføres, at han den 8. Januar 1856 blev valgt af Folkethinget til Rigsraadet efter Loven af 2. Oktober 1855, ligesom han blev valgt til Medlem af de vigtigste Udvalg.

Winther var den Gang fremfor Alt Oppositionsmand og befandt sig kun vel som saadan; men han var det ikke blot ligeoverfor Regjeringerne, men ogsaa indenfor sit Parti. Herfra stammer sikkert de stærke Sammenstød, han saa ofte havde med andre Førere, blandt Andre med J. A. Hansen, der just ikke regalerede Doktoren med de fineste Betegnelser, og da navnlig beskyldte ham for Mangel paa Aabenhed i Kampen. Winther har i det Hele altid vanskelig kunnet indordne sig under et Partiregimente. Han var saaledes en Tid Medlem af „det forenede Venstre, men blev saa udelukket af Partiet, og hans senere lidt vel ydmyge Forsøg paa at blive taget til Naade igjen mislykkedes. Han, der i sin Tid stod som en af Demokratiets Førere, staar nu næsten ene i Folkethinget, og han, der i mange Aar var et virksomt Medlem af Finantsudvalget, og endog engang nød den Hæder at indtage Formandsposten i Udvalget, han er nu udelukket derfra for anden Gang, efter at han ved flere Valg har maattet hverve et knebent Stemmetal for at komme derind.

Der er nogen Uret her imod Winther; thi for det Første er han fremdeles en utvivlsom Demokrat, og for det Andet er han virksom og ganske sikkert meget brugelig. Men Sagen er, at han er personlig ilde lidt af Venstre, og man har navnlig en indgroet Mistillid til ham. Efterhaanden har han brudt med de forskjellige Førere, og med dem har Tropperne forladt ham, saa at han nu nærmest er at betragte som en interessant Overlevering fra Fortiden. Dog Tscherning og han holdt sammen til det Sidste, og endnu den Dag idag lever Winther af Tschernings Ideer og bringer atter og atter med en sjælden Troskab den nu næsten glemte Førers Navn i Erindring. Juel synes nu at være hans eneste Ven og Meningsfælle — saalænge det varer.

Winther er langtfra uden politisk Begavelse, og naar man som han har gjennemlevet vor politiske Guldalder, er det jo rimeligt, at noget maa være hængt ved. Han var en ivrig Protestant imod Grundlovsforandringen, og han var den, der paa hin Tid sikrest forudsagde de Vanskeligheder, der vilde opstaa af et Samarbejde mellem de to Thing, valgte paa en saa grundforskjellig Basis. En Del af hans Forudsigelser have unægtelig holdt Skik. Ogsaa da den „Midlertidige” behandledes i Sommeren 1881, var han blandt dem, der sikrest paaviste de konstitutionelle Ulemper ved dens ubegrænsede Varighed. Han arbejdede af den Grund trolig paa et Forlig om Finantsloven, for derved at fjerne den „Midlertidige”, men hans Virken var, som bekjendt, uden Resultat.

Winther er i det Hele en klog eller i alle Tilfælde dog en ganske snild Mand. Det har han ikke blot vist ved ovennævnte Lejligheder, men ogsaa ved hans Evne til at gribe en Situation. Det var saaledes snildt af ham at slutte sig saa varmt til Bjørnbak i Viby, med hvem han dog sikkert ikke havde mange Berøringspunkter, men han saae meget rigtigt, at derved fik han ovre i Jylland et ægte folkeligt Relief og blev tryg i sin Valgkreds, medens Bjørnbak lettere end nogen Anden kunde have kastet ham ud af den. Han blev en af Førerne for „jysk Folkeforening”, der forøvrigt aldrig fik nogen Betydning, men som sikrede ham en Popularitet udenfor Rigsdagen, som han ikke længere har i den.

Winther har vistnok været den Rigsdagsmand, der har stillet flest Forslag, dels i Lovsform og dels som Ændringer. Han havde i mange Aar en formelig Mani derfor og en tilsvarende for efter en kort Tids Forløb at tage sine Forslag tilbage. Han har naaet en vis Berømmelse i den Retning. Men saa havde han en Gang Held eller, om man vil, Uheld med sig. Et vigtigt Forslag af ham, om det kongelige Teaters Gjæld og økonomiske Fremtidsstilling, fik ved den store Spaltning i Venstre, en uventet Chance for sig, og den benyttede han saa vel, at hans Forslag sejrede. Derved erhvervede han sig Krav paa varm Anerkjendelse fra alle Kunstvenners Side, og hans og Zahles Navn vil i Fremtiden paa en smuk Maade være knyttede til det kongelige Teaters Bygning og tildels betryggede Stilling. Men siden han har havt det Held med sig, er hans Mani for at stille Forslag kjendelig aftagen.

Winther er en god Taler og en øvet Parlamentariker. Han taler ofte og med stor Lethed, men uden synderlig Dybde eller Grundighed. Han griber en Tanke og spinder paa den en lang Ende, uden at han selv ved, hvorledes han skal komme iland; han truer mange Gange med at slutte, men saa saar han et nyt Indfald og bliver ved. Han taler sig let hidsig og forløber sig da ofte, saa at Formanden skrider ind. I det Hele har vist faa havt saamange Sammenstød med Formanden, som Winther, men man maa endelig ikke tro, at han rolig tager sin Tilrettevisning, nej, han giver sig i Kast med Formanden, og hvasse og langvarige Sammenstød kan ofte være Følgen deraf. Winthers Stemme er spinkel og hæs, og naar han kommer i Affekt bliver den skrigende og virker meget usympatetisk.

Han er en vever og vims lille Mand, der aldrig er rolig, men farer om her og der. Han er ikke videre afholdt, men han skal iøvrigt være meget tjenstagtig og kan bringes vidt med det gode. Han er vistnok et godt Hoved, men noget uklar. Til Tider kan han være meget morsom og vittig, og som dreven Parlamentariker har han navnlig sin Styrke i Polemikken. Winther hører vel ikke til de sympatetiske Rigsdagsmænd, men han hører til de ganske dygtige, og der er vist Ingen, som vil benægte, at Mænd af hans Kaliber have berettiget Plads i en lovgivende Forsamling. Den beklageligste Egenskab hos ham er hans næsten absolute Utilbøjelighed til at yde Bevillinger til vort Forsvar. Hans Syn paa denne vigtige Sag som paa saamange andre er meget indsnævret, men han har unægtelig ogsaa her vist Konsekvents; thi saaledes har hans Stilling altid været, og den forklarede for en Del hans Tilslutning til L. Bjørnbak. Det vil naturligvis være ubilligt af den Grund at beskylde ham for Mangel for Patriotisme; men sig selv ubevidst skader han derved meget sit Land, og spiller et højt Spil om dettes Eksistents. Hvad Mening man nu iøvrigt har om Winthers politiske Virksomhed, saa maa man erkjende, at han er en interessant Fremtoning i vort politiske Liv.