Den danske Rigsdag/2/10

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 358-359

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Carstensen.

Kommandør i Flaaden. Kjøbenhavn. Født den 2den December 1828.


Ved det kjøbenhavnske Landstingsvalg i 1874 skulde der besættes flere nye Pladser, idet nogle fratrædende Medlemmer ikke ønskede Gjenvalg. Det var da ganske naturligt, at den Tanke fandt Gjenklang, der gik ud paa at vælge en Søofficer ind i Tinget, navnlig af Hensyn til den store Forsvarsplan, som man vidste snart vilde blive forelagt. Efter nogen Vaklen i Valget af Manden samledes Stemmerne om daværende Kaptajn Carstensen, og han valgtes den 1ste Oktober 1874.

Carstensen havde vundet sig et ypperligt Navn som Søofficer, baade i den danske Marine og i fremmede Mariner, hvor han har tjent med stor Ære. Han betegnedes derhos som et meget godt og livligt Hoved samt som en ualmindelig god Taler, og det var følgelig med ikke ringe Forventninger at Søofficersstanden saa Carstensen tage Sæde i den lovgivende Forsamling. Disse Forventninger ere ikke blevne skuffede.

I de 8 Aar, han nu har siddet i Landstinget har han vist sig som et meget dygtigt og brugeligt Medlem, der, navnlig paa sit Fags Omraade, fuldtud har hævdet sin Plads. Han har ikke ladet nogen Lejlighed gaa fra sig til med den største Varme og Kraft at tale Marinens Sag, ja man kan maaske endog bebrejde ham, at han i den Henseende er gaaet for vidt, idet han udelukkende har fæstet Blikket paa sit eget Vaaben og derved tabt et almindeligt Overblik. Det kan saaledes næppe bestrides, at den lille Pjece: „Bør vort Søforsvar opgives”, i hvilken Carstensen almindelig nævnes som en væsentlig Parthaver, var mindre heldig for Forsvarssagen i sin Helhed.

Men det er dog ikke nogen stærk Dadel imod en Mand, at han er for ivrig i sit Fag, og det saameget mindre, naar han, som Carstensen, har ydet meget fortjenstfuldt baade i og udenfor dette. Endog paa det storpolitiske Omraade har han med Held vovet sig ind og hævdet Landstingets Ligestilling og dets Pligt at værne denne. Han er i den staaende Strid en klar og paalidelig Højremand, hos hvem der ingen Slinger er.

Carstensen er, som alt sagt, et meget godt og livligt Hoved. Han taler ualmindelig let og klart med en prægtig, klangfuld Stemme og med en elegant Behandling af Sproget. Det er en sand Fornøjelse at høre ham tale; ti foruden den formelle Skønhed er hans Foredrag forlenet med saamegen Liv, Varme og Inderlighed, at han nødvendigvis maa rive med. Han er en sjælden varm Fædrelandsven og altid rede til at kæmpe for sit Land, være sig i Gjerning eller Tale.

Carstensen er meget kundskabsrig, og navnlig en betydelig Sprogmand, der endog skal kunne tumle Russisk med Lethed. Han har set sig meget om i Verden og tjent i forskjellige fremmede Mariner, i hvilke han har deltaget i Kampe og farefulde Togter. Altid har han med stor Ære hævdet sin egen og sit Fædrelands Anseelse. Han er tillige en livlig Fortæller og har skrevet prægtige Smaating, hvor en Blanding af ægte Humør og sand og dyb Følelse har virket højst velgjørende.

Nu til Efteraaret er hans Valgperiode udløben; men der er næppe Tvivl om, at denne dygtige og varmtfølende Mand atter vil blive gjenvalgt.