Den danske Rigsdag/2/11
Cederfeld de Simonsen.
Kammerherre, Besidder af Stamhuset Erholm og Søndergaarde paa Fyn. Født den 24de September 1817.
Kammerherre Cederfeld de Simonsen er født i Odense, hvor Faderen var Stiftamtmand. Han blev Student, da han var 18 Aar gammel, og allerede Aaret efter blev han ved Faderens Død Besidder af det herlige Stamhus Erholm og Søndergaarde ved Odense. Trods den saa tidlig erhvervede økonomiske Uafhængighed fortsatte Cederfeld de Simonsen dog med Kraft sine akademiske Studier, saa at han kun 22½ Aar gammel var juridisk Kandidat med bedste Karakter til begge Prøver. Det er sikkert langtfra almindeligt, at en ung og rig Stamhusbesidder i den Grad lægger Alvor og Viljeskraft for Dagen, som den han ved denne Lejlighed udviste.
Cederfeld de Simonsen betraadte tidlig den politiske Bane men rigtignok kun for et meget kort Tidsrum. Han sad nemlig i den grundlovgivende Rigsdag som kongevalgt Medlem, men ved det første Valg efter den nye Grundlov, den 4de December faldt han ved Folketingsvalget i Middelfart, imod afdøde Overretsprokurator J. E. Damkier af Kjøbenhavn. Senere vides han ikke at have søgt Valg. Derimod betraadte han Embedsbanen, idet han i 1856 blev Amtmand over Svendborg Amt. I denne Virksomhed forblev han indtil l867, da han søgte sin Afsked. Han roses fra sin Embedstid for sin humane og velvillige Optræden samt for Dygtighed og Pligttroskab i sin Gjerning. Han trak sig derefter tilbage til sit Herresæde, hvor han levede som en afholdt og højt anset Privatmand.
Da Grev Danneskjold-Samsø til Ulriksholm efter en kort men lovende Landstingsvirksomhed pludselig trak sig tilbage, faldt Tanken ganske naturlig paa Cederfeld de Simonsen som hans Afløser, og da han erklærede sig villig til at modtage Valg, kom han atter ind i Rigsdagen, denne Gang som Landstingsmand for Odense Amt.
Han har endnu kun siddet et Par Aar i Tinget og har følgelig ikke havt Lejlighed til at gjøre sig særlig gjældende; men han roses dog allerede som en arbejdsom og samvittighedsfuld Rigsdagsmand, der med Interesse følger den politiske Gjerning. Han hører til Landstingets Godsejergruppe, men regnes blandt de liberale Medlemmer af denne. Han er selvfølgelig en yderst trofast og paalidelig Højremand, der i den staaende Strid tager Parti med Regeringen imod Folketingets Overgreb. Han har kun talt enkelte Gange, og det kort, men klart. Som et Vidnesbyrd om den Anseelse, han allerede har vundet i Landstinget, kan det anføres, at han er valgt til Medlem af Rigsretten. Han er en velbegavet Mand med en ren og pletfri Karakter, agtet og afholdt af alle.
Ogsaa for anden offeutlig Gjerning har han vist sin Interesse, dels som Medlem af forskjellige Foreninger og Institutioner paa Fyen og dels som Medlem af Privatbankens Bankraad.