Den danske Rigsdag/2/13

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 362-364

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Clausager.

Gaardejer i Sæding i Ringkjøbing Amt. Født den 23de Juni 1834.


Clausager hører til en meget anset Slægt ovre i Vestjylland. Hans Fader valgtes allerede 1849 ind i Folketinget og sad der i fire Samlinger, repræsenterende Skjernkredsen. I den samme Kreds stillede Sønnen sig under Grundlovskampen og slog den 4de Juni 1866 den dygtige Gaardejer J. J. Christensen. Ved Omvalget 4 Maaneder efter forsøgte denne sig atter, men blev paany slaaet. Nu stod Clausager ene paa Valgtribunen i 1869 og 1872, men det følgende Aar forsøgte en Skolelærer Lauridsen sig imod ham, rigtignok med et højst kummerligt Resultat, idet han kon fik 86 Stemmer, medens Clausager fik 939. Atter i 1876 stod Clausager ene paa Valgtribunen og kaaredes. Det var aldeles tydeligt, at han i en ualmindelig Grad nød Anseelse i sin Valgkreds og havde sikkert Hold paa den. Han havde kunnet hævde sin Plads endnu i mange Tider, men saa blev der i Begyndelsen af 1878 en Landstings-Plads ledig, og med et rigtigt Blik saa Venstre, at skulde de have mindste Udsigt til at sejre ved et Suppleringsvalg, maatte det være ved at opstille en Mand som Clausager, der var meget afholdt og anset i alle Kredse. Forsøget blev gjort og kronedes med Held, idet Clausager virkelig fik Stemmeflerhed, rigtignok haardt trængt af Stifsprovst Claudi. Han nedlagde følgelig sit Mandat som Folketingsmand efter dog først at have sikret sig sin yngre Broder til Afløser.

Clausager kan saaledes se tilbage paa en temmelig lang Rigsdagsvirksomhed, og det maa siges, at han i alle Maader har røgtet den med Ære. Han kom ind i Tinget som ivrig Venstremand og sluttede sig følgelig straks til „det forenede Venstre”, af hvilket Parti har blev et stilfærdigt, men dog indflydelsesrigt Medlem. Han gik, dog vistnok noget modstræbende, med til alle Angrebene: men hver Gang Venstre deltes, stod han paa den moderateste Side, og han var en af de første til at erkjende, at man var gaaet for vidt. Som en virkelig moderat Mand var han paa ingen Maade begejstret for de radikale Tilløb, Venstre gjorde under Bergs Førelse, og han er i det hele langt fra nogen Beundrer eller Ven af den store Folkeagitator. Inden for Partiet skal han mere end en Gang have taget alvorlig fat paa Berg og bekæmpet denne med en Heftighed, der ellers ikke er hans Natur egen. Ogsaa i Salen tog han i de senere Aar bestemt Afstand fra den radikale Fører, hvis hele Kampmaade og Svulst irriterede den sindige og praktiske Clausager.

I Folketinget spillede Clausager vel ikke nogen fremtrædende Rolle, og tog kun sjælden Del i Forhandlingen; men udenfor Salen øvede han en ikke ringe Indflydelse, og hans Mening tillagdes Vægt, navnlig blandt hans jyske Kaldsfæller. Han var en meget brugelig Folketingsmand; men han passer dog ganske anderledes godt for Landstinget, med sin rolige, besindige og fuldstændig bramfri Optræden.

Clausager er uden al Tvivl en af de mest sympatetiske Bønder, der sidder paa Rigsdagen. Alene hans Ydre og personlige Fremtræden er meget tiltrækkende. Man føler sig vel i Selskab med denne nette Bonde med det aabne Ansigt og det beskedne og fuldtud taktfulde Væsen. Der er noget solidt, trofast, men tillige bestemt over ham, som tiltaler, og i en Diskussion med ham stadfæster dette Indtryk sig fuldkommen; man mærker en Fordragelighed, en Moderation i Anskuelser, en Takt, men tillige en vis Sikkerhed, som dog ingenlunde udfordrer. Man faar paa en Gang Tillid til ham og kommer til at holde af ham. Selv de ivrigste Højremænd synes personlig godt om Clausager. Det er intet Under, at denne Mand er saa anset og afholdt i sin Hjemstavn, og den „Folkegave”, som ogsaa han fik for sin politiske Virksomhed, var bedre paa sin Plads end de allerfleste andre.

Clausager er et meget godt Hoved og i det hele en forstandig Mand. Han tager sin Gjærning med stor Alvor og røgter den særdeles samvittighedsfuldt. Derhos er han en god Taler, der ædruelig og besindig, men paa en vægtfuld og tillidsindgydende Maade kan give sine Tanker Udtryk. Man kan være meget uenig med ham, men man vil alligevel høre med Interesse paa ham; ti han gjør fuldtud Indtrykket af at mene, hvad han siger. Han er vel en ivrig Venstremand og hævder sine Anskuelser uforbeholdent, men han er tillige en virkelig moderat Venstremand, hvem den bitre Strid er meget imod. Han gik sikkert hellere end gjærne med til en hæderlig Overenskomst. I de seneste Finantslovsdebatter i Landstinget har han taget livlig Del, og han har forfægtet sine Anskuelser med en vis Dygtighed. Ogsaa naar han taler ved en saadan Lejlighed, trænger han sin Person tilbage og fremsætter beskedent og fordringsløst sine Meninger. Han irriterer aldrig, spøger aldrig, men er altid meget alvorlig. Man sporer baade Besindighed og Eftertænksomhed i, hvad han siger.

Clausager er, som sagt, en fortræffelig Personlighed og en meget dygtig Rigsdagsmand. Talte Venstre mange saadanne Bønder i sin Midte, var Situationen sikkert lysere, end den nu er.