Spring til indhold

Den danske Rigsdag/2/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 364-366

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Dresing.

Proprietær til Voerbjerggaard ved Nørresundby Født den 29de August 1823.


Dresing er en gammel Rigsdagsmand, der alt kan se tilbage paa mere end 20 Aars politisk Virksomhed. Han er født i Kjøbenhavn og blev 18 Aar gammel Student fra Borgerdydsskolen paa Christianshavn. Seks Aar efter afsluttede han sin akademiske Løbebane ved at tage juridisk Embedseksamen. Han agtede at gaa Sagførervejen og blev i 1850 Sagførerfuldmægtig i Kjøbenhavn, men samme Aar blev han Administrator af Rødsleth Gods samt Forpagter af sammes Teglværk, og dermed opgav han sin juridiske Løbebane og kastede sig over Landbruget. I 1856 overtog han den Svigerfaderen tilhørende Ejendom Voerbjerggaard, som han siden har ejet og drevet. Han var nu helt og holdent Landmand; men hans gode Evner og Arbejdslyst drev ham ud over videre Felter, saa at han snart kom ind i en kommunal Virksomhed, hvor hans praktiske Anlæg kom ham til god Nytte. Ogsaa i Landboforeninger tog han virksom Del, og han blev administrerende Direktør for Brandforsikringen for rørlig Ejendom i Aalborg og Hjørring Amter.

Det var klart, at en Mand med Dresings Evner maatte være et brugeligt Rigsdagsemne, og det varede da heller ikke længe, inden han blev draget frem. I Nørresundby var Zahle i 1855 valgt til Folketingsmand, men man var ikke synderlig begejstret for ham, og formaaede derfor Dresing til i 1861 at stille sig imod ham. Han slog Zahle med 382 Stemmer imod 268 og i 1864 besejrede han ham ogsaa, men rigtignok først efter en meget haard Kamp og med kun 9 Stemmers Overvægt. Aaret efter søgte Dresing ogsaa at komme ind i Rigsraadets Folketing, men blev slaaet af Pastor V. Schøler, og i 1866 under Grundlovskampen lykkedes det paany Zahle at vriste Kredsen fra Dresing. Denne blev dog ikke i lang Tid udenfor Rigsdagen, thi allerede 4 Maaneder efter valgtes han ind i Landstinget, hvor han siden uafbrudt har havt Sæde.

Dresing har været et nyttigt og meget virksomt Medlem af Landstinget. Han har vel ikke været særlig fremtrædende i Debatten, men af de fleste vigtige Udvalg har han været Medlem, og han har i det hele været draget meget frem ved Besættelsen af Tillidshverv. Thi Dresing skal drages frem, han trænger ikke selv paa; men Erkjendelsen af hans praktiske, solide Brugbarhed, har ledet hans Kolleger til en flittig Brug af hans Evner.

Dresing er en velbegavet Mand, men navnlig en praktisk, solid og vederhæftig Natur. Han gjør sit Arbejde stille og bramfrit, men meget godt. Der er over hans smukke og intelligente Person et Præg af Vederhæftighed og Besindighed, der gjør et tiltalende og trygt Indtryk. Han taler godt, lidt sindig og betænksomt, men klart og forstandig. I den politiske Kamp staar han afgjort paa Højres Side og vil paa ingen Maade se Landstingets ligeberettigede Stilling anfægtet, men han hører paa den anden Side vistnok til dem, der med mest Sorg og Bekymring ser Konflikten tilspidset.

Han hører til Landstingets gode Kræfter, til dem, man kan stole paa, saavelsom til dem, der hverken forhaste eller forivre sig. Det er i Erkjendelse af hans Nytte og Brugbarhed, at Landstinget har valgt ham til Statsrevisor. Dresings Valgperiode udløbet til Efteraaret; men der er ingen Tvivl om, at der vil blive gjort alt for at sikre denne dygtige og paalidelige Højremands Gjenvalg.