Den danske Rigsdag/2/15
Lars Eriksen.
Væver og Landbruger i Anderup paa Fyn. Født den 5te September 1826.
Væver Lars Eriksen har ogsaa en lang Rigsdagsvirksomhed at se tilbage paa, først som Folketingsmand og senere som Landstingsmand. Han stillede sig første Gang til Folketinget den 14de Juni 1858 imod Gaardfæster H. C. Johansen, men faldt med en meget smuk Minoritet. I 1861 forsøgte han sig atter forgjæves, men trængte dog denne Gang endnu stærkere ind paa Livet af Modstanderen. Saa døde Johansen, og den 14de Januar 1864 valgtes Eriksen, dog kun med 6 Stemmer flere end Modkandidaten. Han valgtes derefter tre Gange itræk, deraf de to Gange til Rigsraadets Folketing; men ved det første Valg under Grundlovskampen i 1866, slog Gaardmand Chr. Madsen ham med faa Stemmers Overvægt. Fire Maaneder efter var der Valg paany, og Eriksen tilbageerobrede da Kredsen med 632 St. imod 522. I 1869 fortrængtes Eriksen paany, denne Gang af Sognefoged Lars Andersen, og senere har han ikke været fremme som Folketingskandidat, idet han allerede Aaret efter valgtes ind i Landstinget, hvor han siden har haft Sæde.
Eriksen var en ganske dygtig Folketingsmand, der navnlig gjorde sig bemærket ved sin selvstændige og uafhængige Optræden. Han hørte til de „syv vise Bønder”, der havde Mod sit at skille sig fra Kaldsfællerne og stemme for den gjennemsete Grundlov, af hvilken Grund han blev i høj Grad hadet af Venstre, medens selvfølgelig hans Anseelse i Højre steg i samme Grad.
Han hørte i det hele til de mere omtalte og kjendte Folketingsmænd; men siden han er kommen over i Landstinget er hans Navn gaaet noget i Glemme, hvilket ganske naturlig hidrører fra, at de fleste Medlemmer i dette Ting ere henviste til en mere tilbagetrukken og ubemærket Stilling. Indenfor Tinget regnes han dog til de gode Kræfter, og man har en ubetinget Tillid baade til hans Karakter og Evner. Et Vidnesbyrd herom kan udledes deraf, at han er valgt til Medlem af Rigsretten.
Eriksen er en beskeden, men meget forstandig og paalidelig Mand. Han er virkelig frisindet, men staar paa Højres Side i Kampen mod Folketinget, og er han end ikke nogen staalsat Mand, saa maa han dog, saalænge Striden staar paa dette Grundlag, anses for fuldt paalidelig. Han hører maaske til dem, der i en lang Kamp kan trættes og blive modfalden, men han vil dog aldrig kunne gaa ind paa et Forlig, der øjensynlig svækker Landstingets Stilling.
Han taler sjælden i Tinget, men altid jævnt og forstandig. Han er i det hele en meget brav Mand, der alvorlig og samvittighedsfuldt passer sin Gjærning. Af Naturen er han stilfærdig og tilbageholden anlagt, men man har paa ingen Maade Lov til at slutte, at fordi han ikke særlig gjør sig gjældende, er hans Brugbarhed tvivlsom. Han er tværtimod en dygtig Rigsdagsmand, der har gjort god Nytte baade i Folketinget og Landstinget.