Den danske Rigsdag/2/21

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 395-397

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Mogens Frijs.

Greve, Hofjægermester, Stamherre til Frijsenborg. Født den 4. Maj 1849.


Den gamle Grev Frijs' Mandatnedlæggelse fremkaldte en af de hidsigste Valgkampe, noget Landstingsvalg herhjemme har givet Anledning til. Højre kunde fuldstændig beherske Suppleringsvalget, men var i Begyndelsen højst splidagtigt. Den nordlige Del af Landstingskredsen opstillede Grev Mogens Frijs, medens den sydlige af al Kraft kæmpede for Proprietær Eckardt til Ørumgaard. I lang Tid var Udfaldet usikkert, men Aftenen før Valget samlede et Flertal sig om Mogens Frijs, og næsten hele Oppositionen resignerede da. Grev Mogens Frijs blev altsaa valgt.

Det var jo i og for sig slet ikke saa underligt, hverken, at Grev Frijs blev opstillet, eller at han blev bekæmpet. Den store Offentlighed vidste nemlig ikke andet om den unge Greve, end at han havde været en livlig ung Mand, der ikke i nogen Maade havde lagt Interesse for offentlige Anliggender for Dagen. Paa den anden Side var Arvingen til Landets største Gods, den gamle Lensgreves eneste Søn, ogsaa den naturlige Arvtager til Faderens politiske Gjerning. Han var nu naaet til en Alder, hvor det var en Pligt, saavidt muligt, at drage ham ind i en Gjerning til Gavn for Fædrelandet og til Ære for det stolte Navn, han bærer. Forsøget burde derfor gjøres, og der er nu næppe nogen Tvivl om, at Alle ere glade ved Valget.

Grev Mogens Frijs er Student og har ogsaa anden Eksamen. Efter at have taget denne levede han nogle lystige Aar snart i Hovedstaden, snart i Udlandet og snart paa Godserne, og blev saa for en Tid ansat ved den danske Legation i England. Her skal han have taget sin Gjerning med megen Alvor; derpaa vendte han tilbage til Fædrelandet og levede mest paa Godserne, hvor han skal have beskæftiget sig en Del med historiske Studier. Nu i Fremtiden vil vistnok Politiken og Bestyrelsen af hans store Godset, som han tildels allerede overtager den 1. Juli 1882, lægge Beslag saavel paa hans Kræfter som paa hans Interesser.

Den unge Grev Mogens Frijs kom altsaa ind i Landstinget, og man iagttog med lidt Nysgjerrighed hans Færd. Hans Fremtræden var yderst stilfærdig og beskeden; han var huslig og venlig imod Alle, passede sig iøvrig selv, men syntes med Opmærksomhed og Interesse at følge Forhandlingerne. Kun en enkelt Gang har han taget Ordet, og udtalte sig da paa en kort men forstandig Maade om den militære Straffelov. Han er derimod i den sidste Tid bleven meget brugt i betydelige Udvalg og har i disse altid indtaget et klart og konservativt Standpunkt. Man har valgt ham til Sekretær, og den unge elegante Mand tager sig særdeles godt ud, naar han fra Pladsen ved Siden af Formanden med spændt Opmærksomhed følger Afstemningen og tæller Rækkerne op. Der synes i det Hele i Tinget at være vaagnet en Erkjendelse af, at denne Mand baade kan bruges og bør bruges.

Grev Mogens Frijs er en smuk Mand med et ædelt Ansigt, hvis Tiltrækningskraft forøges ved et melankolsk, næsten lidende Udtryk. Hans Væsen er i høj Grad vindende og tillidindgydende, og hans Karakter og Tænkemaade skildres som yderst nobel. Han er velbegavet og vil i den Samfundsstilling, han indtager, kunne gjøre sit Fædreland megen Gavn. Fra Fædrene har han arvet en levende Kjærlighed og Troskabsfølelse imod Konge og Fødeland, og han har tillige arvet deres Følelse af, at Adel forpligter. Som Politiker vil han kunne blive den konservative Sag en værdifuld Støtte; men ogsaa i andre Forhold har han allerede vist, han kunde gjøre god Nytte. Saaledes var han under Kvægsygen herhjemme ifjor sendt til England forat sikre os vor Særstilling paa det engelske Marked trods Sygdommen, og han løste denne Opgave paa en meget ærefuld Maade. Han hører i det hele til de Mænd, som Danmark har Lov til at knytte Forventninger til.