Den danske Rigsdag/2/23

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 400-402

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

C. A. Hansen.

Justitsraad, Branddirektør m. m. i Thisted. Født den 28. Novbr. 1811.


C. A. Hansen, der ved Thistedbanens Aabning blev udnævnt til Justitsraad, er i vide Kredse kjendt som „Kammerraad” Hansen, under hvilken Titel han har siddet paa Rigsdagen, lige fra vi fik en saadan, og indtil nu, paa enkelte Afbrydelser nær.

Han er en Apotekersøn fra Frederikshavn og blev paa Grund af sin Livlighed og Opvakthed bestemt for den studerende Vej. I 1832 blev han Student og tog Aaret efter anden Eksamen, hvorpaa han kastede sig over det teologiske Studium. Paa Grund af uforudsete Omstændigheder maatte han imidlertid opgive Embedsvejen og blev saa Landmand i Thisted Amt. Til dette Amt har han siden været knyttet og har her udfoldet en sjælden rig og gavnlig Virksomhed. Der er næsten ikke et Tillidshverv i Amtet, som ikke har været betroet ham, og han har udført dem alle med anerkjendt Dygtighed og Flid. Han har været Landvæsenskommissær, Tiendekommissær, Formand for Jagtafløsningen, Formand for Amtsskytteforeningen, Forligsmægler, Overligningskommissær osv.; han har oprettet flere for Amtet meget gavnlige Foreninger og velgjørende Selskaber, som alle staa i Flor; han har anlagt forskjellige Fabrikker, der ogsaa gaa godt; han har været Sjælen i de Arrangementer, der skaffede denne fjærne Egn æstetiske og dramatiske Nydelser; han har anlagt den smukke Plantage ved Thisted By; han har taget Initiativet til Oprettelsen og Udvidelsen af Byens Realskole, der anses for en af de bedste i Landet, og er efter Byraadets Valg kontrollerende Medlem af Skolens Bestyrelse; han var endelig i Trængselsaaret 1864 en stor Støtte for Amtet og Kommunerne. Det var en Selvfølge, at en saadan Mand ogsaa vilde modtage politiske Hverv, saasnart Grundloven havde givet Folket Stemmeret. Og det skete da ogsaa meget hurtig.

Allerede ved Valget til den grundlovgivende Rigsdag var Hansen fremme og bejlede selvsyvende til Vestervigkredsen, men de seks Kandidater trak sig efter Kaaringen tilbage for Pastor v. Haven. Aaret efter sejrede derimod Hansen over et Par Modkandidater, men allerede ved det følgende Valg forlod han denne Kreds og stillede sig i Bjergets Kro, hvor han imidlertid blev slaaet. I 1853 stillede han sig igjen i Vestervig, men opnaaede ikke Valg, og ved det andet Valg samme Aar forsøgte han sig saa i Thisted, dog ogsaa uden Held. Aaret efter blev imidlertid Thistedkredsen paany ledig ved en Mandatnedlæggelse og nu valgtes Hansen ved Kaaring. Han holdt derefter Kredsen ved 3 Valg, men udtraadte i 1859. I 1864 stillede Hansen sig paany og blev valgt, hvorimod han ved Valget til Rigsraadets Folketing besejredes af Jagd. Hansen gjenvalgtes ved det første Valg i 1866, men ved det andet trak han sig frivillig tilbage og afløstes af Klein. Saa i 1870 valgtes han ind i Landstinget, hvor han siden uafbrudt har havt Sæde. Ialt har Hansen siddet mere end 22 Aar paa Rigsdagen.

Oprindelig hørte Hansen til det nationalliberale Parti, men sluttede sig senere til Mellempartiet, den Gang den saakaldte „Kammerraadbænk” havde en ikke ringe Indflydelse i Folketinget. Han har dog aldrig selv taget betydelig Del i Forhandlingerne, men naar der var Sager for, til hvilke han havde særlig Kjendskab, saasom om Jagt- og Fiskerivæsenet, om Sandflugts- og Redningsvæsenet osv., har han stedse leveret dygtige Bidrag til Diskussionen, og han har altid været Medlem af de Udvalg, der nedsattes over slige Sager. Han har til enhver Tid været en meget trofast og paalidelig Partifælle og er en udpræget Højremand.

Hansen er et godt Hoved med et sundt og praktisk Blik paa Tingene, men han er dog navnlig en ualmindelig frisk og livlig Natur. Han er en fortræffelig Selskabsmand med Liv og Lune, han synger med Studentens Friskhed de gamle Viser, fortæller morsomme Historier med virkelig Talent og ledsager dem gjerne med en saare smittende Latter. Han taler godt for sig, men hans kraftige og klare Stemme tager sig dog nok saa godt ud ved en lystig Opsang eller en kvik Historie. Der er da et Liv over ham, som behersker Omgivelserne og som dobbelt fængsler, fordi det er en gammel Mand, det sprudler fra. Hans Kæmpenatur staar uberørt af de 71 Aar; hans Gang er ligesaa let, hans Sind ligesaa bøjeligt, hans Humør ligesaa godt og hans Syn ligesaa friskt som i Ungdomsdagene. Det er saare mærkeligt med denne saa uudtømmelige Kraft i denne Rahbekske Natur. Han er som Følge af sit Temperament meget afholdt og meget søgt, men hans Jærnhelbred trodser alt, og allevegne gjør han Ungdommen til Skamme. I mange Tider efter at Politikeren Hansen er glemt, vil Selskabsmanden „Kammerraad” Hansen være mindet og skattet.