Spring til indhold

Den danske Rigsdag/2/30

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 410-413

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Jessen.

Kammerherre, Borgmester og Byfoged i Horsens. Født den 2. Januar 1817.


Kammerherre Jessen (han forlanger sit Navn stavet med et langt s først og derpaa et kort s), en Søn af Gehejmekonferentsraad R. v. Jessen, er født i Nykjøbing paa Falster den 2. Januar 1817. Han blev i 17 Aars Alderen Student fra Herlufsholm og tog i 1840 juridisk Embedseksamen. Efter en kort Tid at have været Volontær i Rentekammeret blev han Fuldmægtig paa Fyens Stiftsamtskontor, og i 1846 befordredes han herfra til Borgmester og Byfoged i Svendborg samt senere tillige til Birkedommer og Skriver i Torseng Birk. Fra dette Embede forflyttedes han i 1859 til Borgmester og Byfoged i Horsens, hvilket Embede han endnu beklæder.

Jessen betraadte altsaa i en meget ung Alder — han var kun 29 Aar, da han blev fast ansat som Borgmester i Svendborg — Embedsvejen, og skyldtes det end for en stor Del Konneksioner, at han i en saa usædvanlig tidlig Alder fik Befordring, saa medvirkede dog ogsaa i en væsentlig Grad hertil, at han havde vist at være ikke blot et godt og livligt Hoved, men ogsaa en ualmindelig dygtig og virksom Mand. Sine Embeder har han da ogsaa bestridt paa en anerkjendt ærefuld Maade. Hans livlige Natur maatte naturlig tiltales af den politiske Gjerning, og han var i vor Friheds Morgenrøde meget frisindet, næsten demokratisk. Den 14. Juni 1858 stod han som en overordentlig liberal Mand paa Valgtribunen i Svendborg og søgte Valg til Folketinget. Den tidligere Repræsentant, Ploug, havde forladt Kredsen, og Jessen havde nu en Gaardmand N. Madsen til Modkandidat, hvem han besejrede med stor Lethed. I 1861 sejrede han ogsaa og ligeledes ved Valget til Rigsraadets Folketing i 1864, men ved Valget 3 Maaneder efter til Rigsdagens Folketing faldt han for Proprietær Mayntz. Aaret efter var der atter Valg til Rigsraadets Folketing og nu besejrede Høgsbro Jessen, der ikke længere ansaas for frisindet nok. Han var jo imidlertid bleven Borgmester i Horsens og stillede sig her under Grundlovskampen i 1866. Den 4. Juni besejrede han den bekjendte Gaardejer Jens Jørgensen med 1395 St. imod 1376, men ved Omvalget 4 Maaneder efter tilbageerobrede Jørgensen Kredsen, idet han da naaede 1391 St., medens Jessen kun fik 1310. Til Gjengjæld valgtes Jessen saa faa Dage efter ind i Landstinget, hvor han siden har havt Sæde.

Jessen spillede i Begyndelsen en ikke ringe Rolle i Folketinget; han tog med Liv og Lyst Del i Forhandlingerne, viste lig som en dygtig Taler og vandt navnlig folkelige Laurbær ved at bekæmpe de Nationalliberale. Alligevel vakte det stor Overraskelse, da den Horsens Borgmester og temmelig nybagte Politiker pludselig hævedes op paa Taburetten og blev Indenrigsminister i det af Rotwitt dannede saakaldte „Venstre”kabinet. Det var i det hele et saare mærkeligt Ministerium, baade ifølge dets Oprindelse, dets Sammensætning og dets politiske Program. Det i hine Dage almægtige nationalliberale Parti var ved Røret, men havde paa Grund af Hofintriger og uvedkommendes Indblanden i Statsstyrelsen indgivet sin Dimission. Den blev modtaget og nu slog Oppositionens Time. Det gjaldt nu om at finde Mænd med et ægte folkeligt Tilsnit og følgelig var den brave og dygtige Rotwitt selvskreven. Han skulde altsaa danne Kabinettet, men det var ikke saa let en Sag at finde en akceptabel og præsentabel Sammensætning. For enhver Pris maatte man udenfor den nationalliberale Kreds. Den ærgjærrige, men begavede Baron Blixen-Finecke blev Udenrigsminister, General Thestrup blev Krigsminister, Etatsraad Westenholz, en Londonnerkjøbmand og dansk Godsejer, Finantsminister, Skoledirektør, Professor Borgen, en doktrinær Skolemand, Kultusminister og, som sagt, Jessen Indenrigsminister. Den 2. Decbr. 1859 dannedes Ministeriet, men den 8. Februar 1860 døde pludseligt Rotwitt og den 24. s. M. entledigedes hele Ministeriet og afløstes atter af et Ministerium Hall.

Det var altsaa en saare kort Glæde, Kammerherre Jessen havde som Indenrigsminister, og han fik ikke Lejlighed til i nogen Maade at gjøre sig særlig bemærket. Men alene det, at han havde været Medlem af „vort eneste Venstreministerium” omgav ham en Tid med en vis folkelig Glorie, som dog nu helt er slidt af ham. Enhver, der nu kjender Kammerherre Jessen, vil have ondt ved at forstaa, at han har kunnet være Medlem af et „Venstreministerium”, men det er rigtignok nødvendigt at tilføje, at det moderne Venstre med Styrke vilde have frabedt sig alt Makkerskab og alt Navnefællesskab med de Anskuelser, som hint Ministerium repræsenterede.

Jessen trak sig altsaa paany tilbage til Borgmesterembedet i Horsens og hverken før eller senere har Nogen tænkt paa, at der i ham gjemtes et Ministeræmne. Han er efterhaanden svunget over i det yderste Højre og holder nu Konservatismens Banner meget højt. I Landstinget øver han ikke nogen videre Indflydelse. Han taler meget ofte og paa en vis Maade godt, og han har ogsaa været Medlem af mange Udvalg; men han er for lidt alvorlig og for lidt grundig for det fornuftige Landsting. Han taler altid, som om han stod ved et festligt Maaltid med et Glas i Haanden og udbragte en Skaal. Han har i Sandhed ikke studeret Veltalenheden; thi hans Argumenter ligge hulter til bulter imellem hinanden og maa hentes ud af et indfiltret Net af Sidebemærkninger, Brandere, Vittigheder og Anekdoter. Det er ganske fornøjeligt at høre ham tale, men egentlig Fidus faar man ikke til ham, og det saameget mindre, som det er hændet, at flere af dem, han kalder faktiske Bemærkninger senere have vist sig at være alt andet end faktiske. Han taler imidlertid med stor Lethed, hans Stemme er behagelig og hans hele Person er tiltalende ved det joviale og godlidende Præg, der hviler over den. I Reglen er han værst imod sig selv, idet han giver sig store Blottelser, der af og til, navnlig naar Fischer har fat i ham, komme ham dyrt til at staa, men han irriteres iøvrigt ikke og kan godt selv le med.

Som Embedsmand er han meget dygtig. Han har taget levende Del i det kommunale Liv ovre i Jylland, og han var imange Aar en særdeles dygtig Formand for de Fællesmøder, de jydske Kommunalbestyrelser holdt. Horsens Kommune styrer han maaske lidt dristig og maaske ogsaa lidt dyrt, men paa en fremtrædende dygtig Maade, saa at mange Gange Jessens dristige Initiativ har vakt Sensation og vundet fortjent Tilflutning. Han har som Kommunalmand mere Mod og et friere Blik end de allerfleste og det er i vore Dage virkelige Dyder, der, ret benyttede, kunne gjøre stor Gavn. Jessen er kongelig Kommissarius for de fyenske Jernbaner samt for Horsens-Silkeborgbanen, og ogsaa denne Gjerning udfører han med anerkjendt Dygtighed og Flid.