Den danske Rigsdag/2/29
J. Jensen.
Gaardejer af Trunderup paa Fyen. Født den 24. Decbr. 1812.
Gaardejer Jens Jensen af Trunderup har i en Række af Aar været Medlem af Folketinget, medens han derimod kun har siddet faa Aar i Landstinget. Han har i henved 25 Aar repræsenteret Kværndrupkredsen (Svendborg Amts anden Valgkreds) i Folketinget. Første Gang valgtes han i 1852 og, med Undtagelse af Valgperioden fra Mai 1853 til Decbr. 1854, holdt han Kredsen ligetil Valget den April 1876. Han har ialt været valgt der 14 Gange, altid uden alvorlig Modstand, ja oftest uden Modkandidat. Han kunde følgelig have havt Kredsen endnu den Dag idag, men han blev træt af Kampen og af al den Bitterhed, som Folketingsvalgene fremkalde. Nu mente han, at det var Tid for yngre og friskere Kræfter at tage fat og trak sig altsaa fuldstændig frivillig tilbage. Da der imidlertid et Par Aar efter blev en Venstreplads ledig i Landstinget, som Odense og Svendborg Amter kunde besætte, tilbød man den veltjente Mand Pladsen, og han modtog den. I Landstinget sidder han nu tryg og rolig, uden at mærke synderlig til de store politiske Vindstød, og han føler sikkert med sig selv, at hans rolige og besindige Natur passer langt bedre i det Selskab, han nu er, end i de tidligere Omgivelser.
Uagtet Jensen altsaa har en 30-aarig politisk Fortid, er han dog grumme lidt bekjendt. Han har aldrig spillet nogen Rolle, aldrig trængt sig frem og aldrig gjort sig gjældende. Det var en veldisciplineret Menigs Plads, han indtog i Folketinget. Alligevel nød den ganske forstandige og retsindige Mand ikke ringe Anseelse, og et Bevis herpaa er dette, at Folketinget i 1857 valgte ham til Medlem af Rigsraadet efter Lov af 2den Oktober 1855. I Landstinget hører man heller ikke meget til ham; han sidder ogsaa her beskedent paa sin Plads.
Jensen er vel Venstremand og gik i sin Tid — dog vistnok med Ulyst — med til alle Folketingets Stormløb, men han er saa moderat, at Afstanden mellem Højre og ham ikke er stor, navnlig naar han faar Lov til fuldtud at raade sig selv. Han er en mild og medgjørlig Natur med et rart, venligt Ydre og et tiltalende Væsen. Trods sine 70 Aar er han rask og rørig, og hans Øje har en livlig Glands og et klogt Udtryk. Han er ogsaa ganske vel begavet og har jo i Tidens Løb erhvervet sig en ikke ringe Erfaring, som han veed at udbytte. Det er dog sjældent at han taler, men han følger samvittighedsfuldt med og er flittig i Udvalgene. Han er en meget hæderlig Mand, der nyder Agtelse og Tillid fra alle Sider, og han hører til de Modstandere, man lettest forsoner sig med.