Den danske Rigsdag/2/30b

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 415-417

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

Juel.

Baron, Ejer af Mundelstrupgaard ved Aarhus. Født den 15. Oktober 1838.


Baron Christian Juel er født paa Lundbæk ved Nibe og blev i 1859 Student fra Aalborg Skole. Han tog senere statsvidenskabelig Eksamen og kjøbte derefter Mundelstrupgaard i Nærheden af Aarhus. Der var vist ingen, som i Baronens Opvækst havde tænkt sig ham som en vordende Politiker, ti han ansaas den Gang hverken for videre velbegavet eller for synderlig virkelysten. I sidstnævnte Henseende er der imidlertid foregaaet en mærkelig Forandring med ham, og han har ogsaa udviklet sig til en praktisk dygtig og velræsonerende Mand.

Han vakte først Opmærksomhed ved den kække og livlige Maade, hvorpaa han kastede sig ind i den stærke politiske Bevægelse, der i Aarhusegnen rejstes af afdøde Lars Bjørnbak. Derved trængte hans Navn vidt omkring, og derved banede han sig Vejen til Landstinget. Den 14. Novbr. 1873 gik han dog først i Ilden ved et Folketingsvalg, idet han stillede sig i Skjoldelevkredsen imod Skolelærer N. Jensen af Dyngby. Kampen var aldeles haabløs fra Juels Side, men ikke destomindre førte han den med megen Raskhed og Uforsagthed, saa at hans Navn atter for omkring. Han faldt med 262 St. imod 1300, men da der saa Aaret efter skulde være Landstingsvalg havde Højre faaet Blik for ham og valgte ham.

I Begyndelsen, da han kom ind i Landstinget, medbragte han noget af den Friskhed, der havde udmærket ham paa Valgmøderne. Han gik paa med Uforsagthed, og i en Tone, der havde en frejdigere Klang, end man sædvanligvis hørte i Landstinget, udtalte han sin Mening om de foreliggende Sager. Veltalende var han i og for sig ikke, men Talen flød ganske let fra hans Læber og vare Tankerne end hverken originale eller synderlig dybe, saa vare de dog ofte ganske sunde og fornuftige. Hele hans Optræden havde den Gang et lidt flot Præg, som gjorde en vis Virkning, men ikke skaffede ham en tilsvarende Indflydelse; han betragtedes som en Hugaf, som Landstingets Jagd. Senere har han modificeret Façonen en Del, og derved er hans Anseelse stegen.

Det er nu virkelig lykkedes Juel at tilkæmpe sig en vis Betydning i Landstinget, navnlig ved sin Indflydelse paa Godsejergruppen. Denne Indflydelse skyldes paa ingen Maade nogen aandelig Overlegenhed eller nogen udviklet politisk Sans, men alene hans nøje og indgaaende Forbindelse med Regjeringen, hans Kækhed og et ganske sundt Blik, samt fremfor alt hans rastløse Virkelyst. Indenfor ethvert Parti vil i Reglen den virksomme faa Indflydelse, men i særlig Grad vil dette altid være Tilfældet i Godsejerpartiet, hvor der stedse har været og er en Tendents til Passivitet, hvad nu end Grunden hertil monne være. Juels Arbejdslyst er følgelig her paa rette Plads, og den har skaffet ham ind i de vigtigste Udvalg og i de snævreste Forhandlinger, ja, endog skaffet ham Ordførerposten i Landstinget efter Fællesudvalgsforhandlingerne 1881. Han er Højres Sag hengiven Med Liv og Sjæl, og han gjør den god Nytte. Nogen skarpsynet Politiker er han ikke og til Fører egner han sig næppe, men han er en overordentlig brugelig Mand, som der er al Grund til at fastholde, naar nu til Efteraaret de nye Valg skulle foregaa.

Han er en agtet og afholdt Mand, der ogsaa udenfor Politikken er virksom og nyttig. Han er Meddirektør i Brandforsikringsselskabet „Jylland”, og nyder i det hele ovre i sin Hjemstavn en ikke ringe Anseelse. Ogsaa der vedbliver han at være en ualmindelig trofast Støtte for Højresagen.