Den danske Rigsdag/2/7

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: navigering, søg

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 352-353

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1946. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1923.

Brasch.

Konsul og Brænderiejer i Hobro. Født den 15de Marts 1817.


I 1858 valgtes Konsul Brasch første Gang ind i Landstinget og har siden uafbrudt havt Sæde der.

Han havde gjort sig bekjendt som en meget dygtig og virksom Forretningsmand og som en Mand med Interesse for og Lyst til den offentlige Gjerning. I den lille Kjøbstads smaa Forhold havde han spillet en ledende Rolle, men ogsaa langt udenfor dens Grænser havde hans Navn faaet en god Klang. Det var derfor ganske naturligt, at han maatte komme paa Omtale hvor de større Tillidshverv skulde uddeles, og da han først var nævnet, slog han hurtig igjennem og valgtes altsaa ind i Landstinget.

Det viste sig snart, at det var et heldigt Valg, her var truffet, ti Brasch besad flere Egenskaber, der netop i en lovgivende Forsamling kunde gjøre sig gjældende. Uden at hans Syn er særlig vidtskuende, kan han hæve sig udover de lokale Interessers Smaastade, og han har vist, at han paa flere Omraader besidder Kundskaber, der ere komne Tinget til Nytte. Han taler meget godt og let, men paa en ægte gammeldags Façon, med megen Svada og Patos og i snirklede, højttravende Vendinger. Han er ikke nogen særlig flittig Rigsdagsmand, og han har temmelig ofte Orlov; men i det store og hele følger han med og har gjort god Nytte. Han har ogsaa af og til med Held kastet sig ind i den storpolitiske Debat og hævdet sunde, konservative Anskuelser, og enkelte Gange har han havt lykkelige Indfald, der have gjort en vis Opsigt og skaffet ham en fordelagtig Omtale.

Brasch er en meget trofast og paalidelig Højremand, og vistnok mere end de fleste en uforsonlig Modstander af Venstres Doktriner. I den staaende Strid er der derfor ikke Spor af Vaklen hos ham: han slutter sig energisk og uden Betænkning til Regeringens Politik. I det Hele er han vistnok en meget energisk og karakterfast Mand, der maaske endog med nogen Stædighed og Sejghed holder fast ved sin engang fattede Beslutning.

Brasch skal ogsaa paa Omvalg til Efteraaret, men hvis han ellers har Lyst til at fortsætte, behøver han vist næppe at frygte for at blive vraget.