Den danske Rigsdag/3/9

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 505-506

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.


Hage, Christopher Friedenreich, Cand. polit., Løjtnant og Grosserer i Kjøbenhavn, er født den 28. November 1848 paa Liselund ved Nakskov. Han hører til den berømte Slægt og blev bestemt for den studerende Bane. Atten Aar gammel blev han en meget flink Student fra Nykjøbing Skole. Fire Aar efter tog han statsvidenskabelig Eksamen med et glimrende Udfald. Han blev derpaa Sekondløjtnant i Artilleriet, men fortsatte sine statsvidenskabelige Studier med Kraft og tog i 1875 Universitetets Guldmedaille for en statsvidenskabelig Afhandling. Aaret efter blev han Kjøbmand i Nakskov og det var som saadan, at han den 3. Januar 1879 stillede sig i Nykjøbing paa Falster imod Rasmus Claussen og naaede meget stærkt ind naa denne. Han flyttede nu til Kjøbenhavn som Grosserer og vandt ogsaa snart her et Navn ved sine sjældne Evner. Han tog levende Del i alle Børsbevægelserne, blev Medlem af Grosserersocietetets Komitte og var en af dem, vor Børs afsendte for at undersøge de ved Nordenskjølds Ekspedition aabnede nye Handelskilder paa Siberien. Dette Hverv skilte de udsendte sig meget godt ved, og det Skrift, de herom har udgivet, og som Hage sikkert har størst Andel i, var særdeles vel udarbejdet og baade interessant og lærerigt. Da Børsoppositionen begyndte at rejse sig, tog han straks levende Del i den, og det var nærmest paa den som Grundlag, at han den 24. Mai 1881 stillede sig i Kjøbenhavns syvende Kreds, hvor den gamle og fortjente Casse ikke længere vilde stille sig. Imod Hage gik Ingeniørkaptajn Sommerfeldt frem, men Hages Venner udfoldede en i Kjøbenhavn aldeles ukjendt Agitation, efter engelsk Mønster, og han sejrede da ogsaa paa Valgdagen. Valgkampen førte han med ualmindelig Dygtighed og Behændighed. Ved Valget to Maaneder efter stod han ene paa Valgtribunen og kaaredes. I Folketinget har han tilkæmpet sig en vis Anseelse. Han har talt flere Gange og talt ypperlig, og han har vundet Venstres Hjærter ved en skarp Kritik af det bestaaende. Hans Stemme er lidt snøvlende og han taler ætsende — noget paa Hørupsk Maner —, men han kan sige Ting ganske morsomt og ganske aandfuldt. I en mærkelig Grad har han Folketingets Øre, og naar han rejser sig og taler, lytter alle efter. I en vis Forstand er det meget godt, hvad han siger, men han er negativ: bryder altid ned, rejser aldrig op. Han er vel Højremand, men paa ingen Maade ministeriel, og vel næppe helt at lide paa. Han er et glimrende Hoved, klar og skarp, og han kan ogsaa som Politiker blive en Dygtighed, men sympatetisk eller yndet er han ikke. Han er stolt, aandsaristokratisk, meget selvbevidst, og noget Følelsesliv spores der slet ikke hos ham.