Efteraarsnaturen

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning






Efteraarsnaturen.

 
Saa vidt mit Øie skuer,
Jeg seer en øde Egn,
Hvorover Himlen truer
Med Storm og med Regn;
5 Paa Moseranden gyser
En Krøbling af en Piil,
Mens Aftenrøden lyser
Med døende Smiil.
 
Henover Himlen jager
10 Et Chaos af Skyer;
En Flok af hæse Krager
For Uveiret flyer;
Den kolde Høstvind visler
Blandt tørrede Straa;
15 Kun Hedegræs og Tidsler
Blandt Høiene staae.
 
Om Mosen Viben svæver
Med klynkende Skrig,
Og hist og her kun hæver
20 En Leerhytte sig;
Ei Lærken slaaer sin Trille
I Aftenens Skjær;
Det er saa dødt og stille
Bland Tuerne her.
 
25 Rundt om mig Heden breder
Sit stivnede Hav;
Det er mig, som jeg træder
Paa Jorderigs Grav;
I vilde Bølger formet
30 Den sørgende staaer,
Som over den det stormed'
I tusinde Aar.
 
Dog, blandt de nøgne Banker
Jeg vandrer med Lyst,
35 Med alvorsfulde Tanker
De fylde mit Bryst;
Som Fuglen fri afryster
Hver Lænke jeg her,
Og skjælver ei som Kryster
40 For Smaasorger meer.
 
Her føler jeg, at Meget
Er Daarskab og Tant,
Som Verden har udskreget
For Stort og for Sandt;
45 Her seer jeg ned paa Tiden
Med seirende Aand,
Ei meer er Tommeliden
I Lysternes Baand.
 
Fra oven kan jeg høre
50 I Stormen en Røst,
Den suser for mit Øre
Med gysende Lyst,
Mens dunkle Drømme farer
Paa luftige Sti,
55     Som vilde Aandeskarer,
Mit Øie forbi.


PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.