Fuglereden
Fuglereden.
Med Tegning af Erik Henningsen.
Det var en Søndag Morgen en Solskins Sommerdag, da kjørte Bispen hen ad Landevejen, han skulde ud at holde Visitats i den næste Sognekirke. Saa kommer han forbi en Dreng, der gaar ved Vejen og trækker med en Ko, som græsser ved Grøftekanten, saadan som Husmandsfolk jo maa gjøre, for at kunne faa Føden til deres Dyr. Bispen var tidlig paa Færde og havde gode Stunder, og saa gav han sig da i Snak med Drengen, for at prøve hans Lærdom.
»Skal du ikke i Kirke i Dag, min Dreng?« spørger Bispen, »Nej,« siger Drengen. »Véd du ikke, at Bispen kommer her i Dag?« spørger han videre. »Nej,« siger Drengen. »Kan du læse noget?« spørger Bispen. »Nej,« siger Drengen. »Kan du da noget Bibelhistorie? Véd du noget om Abraham, Isak og Jakob!« spørger Bispen. »Nej,« siger Drengen. »Men véd du da slet ingen Ting,« siger Bispen. — »Jo,« siger saa Drengen, »Jeg véd en Fuglerede.« — »Naa, hvor er den da?« siger Bispen. »Ja, vil du love mig, ikke at sige det til de andre Drenge?« siger Drengen. »Vist ikke nej!« siger Bispen. Saa løb Drengen hen og
lettede op i en Busk paa Gærdet og sagde: »Dèr er den.« — »Farvel, min Dreng!« sagde Bispen og saa kjørte han videre.
Drengen trak da hjem med sin Ko, og han sagde til sine Forældre, at en fremmed Mand ude paa Vejen have sagt ham. at Bispen kom i Kirken i Dag. Saa var der nok stor Stads, og han vilde gjærne der hen. Det fik han ogsaa Lov til, og han blev jo vasket og pudset og kom hen i Kirken. Der var fuldt Hus, og dèr stod Bispen for Alteret og talte til Menigheden. Han udtalte sin Beklagelse over, at Ungdommen dèr i Sognet var saa ringe oplært, og han beraabte sig paa sin egen Erfaring. »Paa Vejen hen til dette Guds Hus,« sagde han, »kom jeg forbi en Dreng, som vidste aldeles intet af alt, hvad der hører Guds Rige til. Han vidste intet om Kirken, han vidste intet om Bispen, han kunde ikke læse, han vidste intet om Abraham, Isak og Jakob. Og da jeg endelig spurgte ham, om han da slet intet vidste, saa svarede han: jo jeg véd en Fuglerede!« — Da sprang Drengen op i Stolen og raabte: »Vil du tie! Lovede du ikke, at du vilde ikke sige det til de andre Drenge!«