Gaven

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning


Gaven.

 
I Ly af Hækken,
Ved Møllebækken
Jeg eensom laae.
Bag fjerne Byer
5 Stod' Aftnens Skyer,
Som Bjerge blaae
Med Alperoser
I Himmelglands;
Om Dalens Moser
10 Holdt Taagen Dands.
 
Henover Egnen,
Som Gylden-Regnen
I Dana's Skjød,
I Blomsterskaaler
15 Et Hav af Straaler
Fra Solen flød.
Mod Skovens Hytter,
Af Høien ned,
En eensom Rytter
20 Fra Staden red —
 
Og mere stille
Blev Verdens vilde
Bikubens Larm;
Som Barnet hviled'
25 Den sødt og smiled'
I Himlens Arm —
Jeg blødt mig strakte
I Engens Skjød,
Hvor Kløvret rakte
30 Sit Sukkerbrød.
 
Men see, da daled'
I Vandchrystallet
En Sommerfugl;
Paa Bølgespeilet
35 Den duunlet seiled'
Mod Grøftens Muld:
Snart Sylphen standsed'
Jeg med et Straa,
Saa frelst den dandsed'
40 I Luftens Blaa.
 
Dens lette Flagren,
Henover Agren,
jeg fulgte glad;
Men, tys! da hørte
45 Jeg Noget rørte
Sig, hvor jeg sad.
Det var ei Hinden
I Bondens Korn,
Ei heller Vinden
50 Ved Rosens Torn:
 
I Aftentaagen
Jeg skued vaagen
Tre Elvermøer;
I Dands de svæved',
55 Mens Luften hæved'
De lette Slør —
Og Steen og Tue
Og Skovens Træ'r,
Jeg kunde skue
60 Igjennem hver —
 
En Harpe gylden,
Med Duft af Hyllen,
De rakte mig;
Som Ax paa Enge
65 Dens gyldne Strenge
Udspendte sig;
Saa sødt i Øre
Dens Toner klang;
Jeg troede høre
70 Min Vuggesang.
 
Men flux forsvinde
Jeg saae de Trende,
Let som de kom;
Dog Strengelegen
75 Er nu min egen,
Min Helligdom;
Naar jeg den griber
Og Strengen slaaer,
Da Vinter bliver
80 For mig til Vaar.
 
Haardt for min Finger
End Harpen klinger,
Ei bølgeblødt;
Vildt famler Haanden,
85 Skjøndt mig i Aanden
Det toner sødt.
Dog er der Sommer
I dig, min Sjæl!
Det Andet kommer
90     Med Tiden vel!


PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.