Maria. En Bog om Kærlighed/22

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Gyldendalske Boghandels Forlag Kjøbenhavn Maria. En Bog om Kærlighed


Peter Nansen - Maria.djvu Peter Nansen - Maria.djvu/11 50-51

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.

XXII.

Jeg ser strænge Læserinder rynke Brynene. Tilgive, lad gaa. Men mere end det! Umuligt. Saa dybt kunde Maria ikke nedværdige sig.

Maria, Du hulde, træd frem og forkynd disse Vankundige Kærlighedens Lære. Forkynd dem, at Kærligheden er saa højt over baade Ære og Værdighed, at den overhovedet ikke kan nedværdige sig. Den spørger ikke om Dit og Mit, den kender ikke Forskel paa Godt og Ondt, Værdigt og Uværdigt.

Da Maria laa grædende ved mit Bryst, vidste hun kun, at hun elskede mig, at hun nu maaske saá mig for sidste Gang og at der intet Øjeblik var at spilde.

Hedere Kys har Maria ikke skænket mig end disse, der flammede gennem Taarer, disse, der var Solens Farvel, før den svinder i Natten.