Maria. En Bog om Kærlighed/32
XXXII.
Jeg sidder og glemmer.
Rundt om mig lyder Latter og glade Hvin, simple Ord og fine Ord af Kvinder, som er til Fest. Jeg ser hvide Legemer, røde Munde, Arme, som gæstfrit bredes ud, Barme, der bølgende venter.
Der er Fest hos mig som ingensinde før. Jeg sidder og smiler, mens Larmen stiger. Festen drager forbi mig, en dansende Kæde af Kvinder, som leende spidser Munden til Kys og klinker med mig og hvisker mig i Øret, at de elsker mig.
Kæden danser mig forbi, og jeg sidder ene tilbage og glemmer. Glemmer, at der var Fest, glemmer Ansigterne, som drog mig forbi, glemmer alt, uden det, at Maria ikke var med. Glemmer ogsaa det, mens Dagene gaar.