Maria Magdalene

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning

Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag København


Luftslotte.djvu Luftslotte.djvu/4 149-150

PD-icon.svg Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1949. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1925.


MARIA MAGDALENE

I

Herre — jeg elsker dig.“

„Sig det ikke, Maria Magdalene.”

„Herre jeg elsker dig.”

„Ti stille, Maria Magdalene — du véd ikke, hvad du siger.”

„Herre, husk jødernes Had!”

„Maria Magdalene, jeg husker Menneskenes Savn.”

„Jesus, se min Barm! — Jesus, jeg kan favne, jeg kan kysse — —“

„Jeg véd det — det har mange sandet.”

„Herre, jeg elsker dig.”

„Du elsker mig i Sommer — men til Vinter?“

„Herre, jeg elsker, elsker dig!”

„Maria Magdalene, jeg kender dig — det bliver Kors på Golgata, og det bliver Kors hos dig — men det stumme Golgatatræ, det har aldrig elsket mig.”

II

„Maria, jeg elsker din Søn.“

„Magdalene, Magdalene — agter du ham i sådan Fare!“

„Maria, hvad mener du?“

„At du lokker mig, hans Moder, med at du, Maria Magdalene, elsker ham!“

„O du stolte Kvinde!”

„Magdalene — stolt — O ja — og — og angst — O, hvorfor er jeg hans Moder!“

III

„Judas, vi er Venner.“

„Venner?“

„Judas, jeg véd, du vil forråde ham.“

„Kvinde! — — — og du?“

„Jeg vil elske ham.“

„Jeg forstår dig ikke.”

„Judas, tru ham med Golgata — og han er min!”

„Tåbe!“

„Hvad siger du?“

„Tåbe!“

„Du mener, han bliver tro?“

„Kvinde, hvorfor skulde jeg ellers hævne mig?“