- 23 -
dels at tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de havneområder, der ikke skulle anvendes til havneformål. Efter det ændrede lovforslag ville Københavns Havn ikke blive statseje.
Hermed ansås de juridiske problemer i relation til Grundloven for løst, og der oprettedes en ny organisation, Københavns Havn, der skulle indtræde i den gamle organisation, Københavns Havnevæsens rettigheder og forpligtelser, jf. lov nr. 504 af 24. juni 1992 om Københavns Havn § 2. Bestyrelsesmedlemmernes antal blev samtidig nedsat til 12. Under de afsluttende forhandlinger i Folketinget blev det fastslået, at den nye organisations retlige status var uændret i forhold til 1913-loven. Københavns Havn var således fortsat en selvejende institution.
Københavns Havnevæsens bestyrelse havde under hele forløbet været imod omdannelsen til to statslige selskaber, som man mente var ekspropriation. Synspunktet opretholdtes også efter, at regeringen og Folketinget frafaldt omdannelsen til statslige selskaber og ændringen til en organisation. Bestyrelsen anlagde sag mod trafikministeren. Ved Østre Landsrets dom U 1993.413 frifandt Landsretten staten, idet retten i alt væsentligt fandt, at der ved den ændrede organisation - bortset fra enkelte justeringer - alene var tale om en navneændring.
I årene derefter og navnlig fra midten af 1990-erne oplevede Københavns Havn en meget betydelig økonomisk fremgang. Den økonomiske fremgang skyldtes både en gunstig udvikling i havnedriften, men ikke mindst, at den arealudvikling, der var forudsat gennemført i lov om Københavns Havn, bar frugt.
I september 1998 udgav Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Økonomiministeriet en publikation "Fonde med offentlige Interesser". Baggrunden for publikatio-
