- 35 -
steret mod overtagelsen. Københavns Kommunes og erhvervslivets interesser i havnen sammenholdt med statens interesser i havnen underbygger, at det ville have været rigtigt at opretholde Københavns Havns velfungerende status som selvejende institution.
Det bestrides, at voldgiftskendelse af 8. december 1999 i voldgiftssag mellem Ørestadsselskabet I/S og den selvejende institution Københavns Havn har nogen betydning for Københavns Havns retlige status som selvejende institution, og at den i hvert fald ikke kan tages til indtægt for, at havnen skulle være statslig.
Sagsøger bestrider helt generelt, at det forhold, at Københavns Havn varetog en samfundsmæssig og offentlig funktion, i sig selv skulle kunne medføre, at den selvejende institution var eller kunne gøres statslig, uden at betingelserne efter Grundlovens § 73 var iagttaget.
Københavns Havns oprindelse og finansiering
Justitsministeriet hævder, at større udbygninger af havnen i vidt omfang blev foretaget for kongemagtens midler i 1600- og 1700-tallet. Dette er forkert. De havneanlæg, der oprindelig udgjorde den civile del af Københavns Havn, var enten anlagt af private eller for handelshavnens egne midler. De havneanlæg, den civile havn senere overtog fra kongemagten (staten), betalte havnen enten for, eller kompenserede den staten fuldt ud for ved at overtage modsvarende forpligtelser.
Der har adskillige hundrede år tilbage ejermæssigt og styringsmæssigt været to helt forskellige havne inden for samme søområde eller farvand, nemlig kongens (statens) flådehavn, orlogshavnen, og den civile Københavns handelshavn. Statsmagten har til alle tider krævet, at handelshavnen - der i høj
