- 47 -
12. Selv om loven om Københavns Havn A/S ikke er en ekspropriationslov, gøres det gældende, at loven er gennemført ud fra overvejelser om, hvad almenvellets interesser tilsiger. Det bestrides, at de formelle betingelser for en ekspropriationslovs tilblivelse ikke skulle være overholdt.
Det bestrides, at man med mening kan hævde, at loven er et singulært indgrebfalene rettet mod en enkelt formuebesidder. Enhver lovregulering af Københavns Havn har naturligvis ud fra en sådan betragtning igennem hele historien haft karakter af singulære lovindgreb. Afgørende er snarere, at loven som ovenfor anført er på linie med den regulering, der længe har været gennemført vedrørende kommunale trafikhavne.
Landsrettens bemærkninger:
Københavns Havns retlige stilling som en selvejende institution, hvis formue er adskilt fra statens - en konstruktion, der også findes i lovgivningen om de kommunale havne - findes ikke i sig selv af afgørende betydning for spørgsmålet om, hvorvidt havnen med rette har kunnet anses for en statslig institution. Dette gælder også de af sagsøgeren fremhævede udtalelser fra indenrigsminister Ingerslev under den politiske debat i folketinget forud for vedtagelsen af loven af 31. marts 1891 om anlæg af en frihavn.
Den selvejende institution Københavns Havn har ubestridt hverken haft et privat eller kommunalt tilhørsforhold. I overensstemmelse med voldgiftsrettens kendelse af 8. december 1999 i sagen Københavns Havn mod Ørestadsselskabet I/S, må havnen anses som en særlig forvaltningsenhed, der øver sin virksomhed indenfor de rammer, der gælder for offentlige myndigheder. Efter de foreliggende historiske oplysninger om forvaltningen af Københavns Havn, der rækker tilbage til
