Den Betaling, som en Sælger betinger sig af vedkommende Kjøber, maa erlægges i Landets lovlige Betalingsmiddel. Enhver, der skylder Noget bort, maa altsaa til sin Gjælds Afgjørelse skaffe tilveie de fornødne Penge af den lovbefalede Slags. Derfor maa ogsaa Enhver have Ret til at forlange udmøntet det Guld eller Sølv, som han har Anvendelse for til sine Udbetalinger. For denne Udmøntning erlægges i Reglen under Benævnelse Slagskat en Godtgjørelse til Mønten.
At en Slagskat erlægges, tør ansees for at være rigtigt, da man ellers let risikerer, at Mønterne paa Grund af en øieblikkelig Stigning i Prisen paa ædle Metaller, indsmeltes og forvandles til Barrer, som da muligviis igjen om kort Tid komme frem for at udmøntes. Herved vil Mønten stadigt holdes beskjæftiget og altsaa paadrage Staten Udgifter, medens Omkostningerne ved Udmøntningen billigviis bør bæres af den, der forlanger Mønt for Metal. Ikke i alle Lande erlægges Slagskat, saaledes ikke i England; men selv paa saadanne Steder vil det dog altid være forbunden med Bekostning at lade det ædle Metal mønte, da man i ethvert Tilfælde taber Renten af Capitalen i den Tid, denne beroer i Mønten. Af denne Grund lade Private i England ikke deres Guld mønte, men bringe det til Banken, som imod en Godtgjørelse af 1^ d (ca. I pCt.) pr. Unze leverer dem Mønter derfor. I Frankrig koster Udmøntningen af Guld 6 frs. 70 c. pr. Kilogr. {\ å £ pCt.); men stundom tager denne saa lang Tid, at Bekostningen i Virkeligheden bliver mere end det Dobbelte. Ifølge Resolution af 3die Juni 1847 er Møntningsomkostningerne her i Landet 24 [i for Dobbeltdalere og 30 /3 for Rigsdalere pr. Mark flint; tidligere erlagdes desuden under Navn af Slagskat en Afgift til Staten for hvert Lod, man lod udmønte, men denne er bortfalden, og man erholder nu altsaa for hver indleveret Mark flint Sølv 9£ Stk. Dobbeltdalere eller 18T\ Stk. Rigsdalere.
