Rigsmønt. (I Grækenland paatænkes Indførelsen af det
franske Møntsystem). Italien, a) Kongeriget Italien. Der regnes efter Lire a 100 Centésimi. En saadan Lira er det Samme som en Franc. (See Frankrig). I Venedig regnedes hidtil efter østerrigske Lire å 100 Centesimi; 60 af disse Lire udmøntes af 1 Mark flint Sølv kølnsk Vægt, og denne Lira faaer altsaa en Værdi af 1 %. 13| li Rigsmønt. b) Kirkestaten. Der regnes efter Scudi romani å 100 Bajocchi å 5 Quattrini. 9| Scudi gaae paa en Mark flint Sølv kølnsk Vægt. 1 Scudo er derefter = 1 Rdlr. 5 £ 6 li' Rigsmønt.
Lubeck. Der regnes efter Courant Mark å 16 Schilling a 1 2 Pfennige. En Thaier 3 Mark. Indtil den nyeste Tid regnedes der af disse Courant Mark 34 paa en Mark flint Sølv kølnsk Vægt; men ved en Forordning af 1850 er det bestemt, at 1 Thaler af 14 Thaler-Foden skal gjælde for 40 li Courant, og saaledes kommer der paa 1 Mark flint Sølv kølnsk Vægt 35 Mark Courant, og denne Mark faaer altsaa en Værdi af 3 %. 2f li Rigsmønt, — ganske som Hamborg-Courant.
Mexico. Man regner efter Pjastras (g) (Pesos, Dollars) a S Realer. Disse Pjastras kunne med Rette kaldes Verdensmønter. Overalt paa Jorden ere de kjendte og kunne uden synderligt Tab omvexles. Der er i Aarenes Løb, som Følge af Mexicos Rigdom paa Sølvminer, udmøntet meget betydelige Qvantiteter Pjastras til Udførsel af Landet (17 a 18 Mill. Dollar aarlig). De ere ikke alle af samme Gehalt, men anslaaes gjennemsnitlig til 9f Stk. pr. Mark flint, altsaa
