der endnu efter disse »Banco-Rubler«, hvoraf altsaa 3| er liig 1 SRo.
Spanien. Der regnes efter Reales a 100 Centimos eller a 34 Maravedis, og der gaaer 198 Reales paa 1 Mark flint Sølv kølnsk Vægt. 1 Real bliver derefter liig 9 j& Rigsmønt. Den Mønt, der gjælder for 20 Reales, kaldes Duro eller spansk Pjastra (9T9o Duros af 1 Mark flint Sølv). — I Guld har man Doblones paa 100 Reales.
Schweiz, ganske som Frankrig, see dette.
Sverrig. Man regner efter Rigsdaler Rigsmønt a 100 Øre. Af 1 Mark flint Sølv kølnsk Vægt udmøntes 36,68 Rigsdaler Rigsmønt, og den svenske Rigsdaler Rigsmønt har altsaa en Værdi af 3 %. 0,4 2 ji dansk Rigsmønt. De svenske Sølvmønter have en Fiinhed af eller 12 Lod. Den svenske Specie indeholder for ca. lf Ii mere Sølv end vor. Ifølge en i 1867 tagen Beslutning vexler den svenske Rigsbank dEfnske og norske Specier til 3 Rdlr. 96| Øre, hvilket nøiagtigt svarer til disse Mønters Sølvindhold.
Tydskland. Ifølge Møntconventionen i Wien af 1857 bestaaer der i samtlige lydske Stater (med Undtagelse af Mecklenborg og Luxemborg), tre forskjellige Møntfødder, idet der enten udmøntes 30 Thaier eller 45 Gulden eller 52£ Gulden pr. Vereinspund (500 franske Grm.).
30 Thaier-Foden, der benævnes norddeutsche Wahrung, skulde benyttes i Forbundets nordlige Stater (altsaa nu i det nordtydske Forbund), nemlig i Preussen (med Undtagelse af Hohenzollern), i Kongerigerne Sachsen og Hannover, i Kurfyrstendømmet Hessen, i Storhertugdømmet Sachsen, i Hertugdømmerne Sachsen-Altenborg, SachsenGotha, Brunschwig, Oldenborg med Birkenfeld, Anhalt Dessau-Kothen og Anhalt Bernborg, i Schwarz
