erholde Varerne til sin Raadighed, og forudsat at han med Sikkerhed kunde antage, at han ved Vexlens Forfaldstid var istand til at indløse den, var altsaa alt i Orden; han havde ved Hjælp af Vexlen i og for sig opnaaet netop det Samme, som den, der kunde have erholdt Varerne, uden at udstede nogen Vexel, eller med andre Ord, nød en større Credit. Ogsaa fra Sælgerens Standpunkt maatte denne Afgjørelsesmaade foretrækkes; thi selv om han forøvrigt Intet havde imod at sælge paa Credit, vilde det dog altid være ham beqvemmere at erholde en Vexel af Kjøberen. Med en saadan ihænde kan han nemlig, om han maatte ønske det, skaffe sig Penge, uden at behøve at vente til Forfaldstid, idet han kan overdrage Vexlen til en Anden og af denne erholde dens Beløb betalt, med Fradrag af Renten fra Overdragelses-Øieblikket, indtil Vexlens Forfaldstid.
c. Om Misbrug af Vexler. Rytteri. Blanco-Credit. Rediscontering.
Den store Tiltro, som Vexler i det Hele taget nyde og den deraf betingede Lethed, hvormed man seer sig istand til at skaffe sig rede Penge mod saadanne Documenter, har bevirket, at Vexler ofte misbruges, d. e. anvendes i Øiemed, der egentlig ere deres Natur ganske fremmed. Dette er Tilfældet, naar tvende Personer, for at skaffe en Sum Penge tilveie, blive enige med hinanden om til dette Øiemeds Opnaaelse at sætte en Vexel i Circulation. A. trækker da paaB. en Vexel, som han sælger, og de derfor erholdte Penge anvender han efter sit Ønske; naar da Vexlens Forfaldstid kommer, trækkes en ny Vexel, og med det Beløb, som man erholder for denne, indfrier man den første. Paa denne Maade synes man at kunne blive ved i det Uendelige, og altsaa bestandigt beholde den Capital til sin Raadighed, som man fik for den først udstedte Vexel. Men heri forregner man sig ofte. Er Indfrielsen af den gamle Vexel kun mulig under den
