Forudsætning, at vi ved dens Forfaldstid kunne sælge en ny, da følger ogsaa heraf, at Indfrielsen vil blive en Umulighed, saasnart det Tilfælde indtræffer, at Ingen findes tilbøielig til at give os Penge for den nye Vexel. Og dette Tilfælde kan let indtræffe: vor Credit kan enten være bleven svækket, eller Trangen til rede Penge saa almindelig, at der ikke bliver nogle tilovers for os. Vi ere da ude af Stand til at indløse den forfaldne Vexel, og baade vi og vor Medhjælper i denne Vexeltransaction styrtes i Forlegenhed, medmindre de for den første Vexel erholdte Penge ere anvendte paa en Maade, der gjør os det muligt med kort Varsel at faae dem disponible, hvilket hører til de sjeldnere Tilfælde.
Den her berørte Vexeltrafik kalder man Rytteri, naar A. og B. skifteviis trække paa hinanden og skifteviis acceptere hinandens Vexler. Dersom Vexelomsætningen derimod drives paa den .Maade, at den ene af Parterne bestandig er Udsteder af Vexlen, medens den anden indfrier den, siger man, at førstnævnte har en BlancoCredit hos sidstnævnte. Benyttelsen af en saadan Credit er i Reglen meget kostbar. Foruden Renten og Stempelafgiften maa Debitor nemlig betale Creditor en Godtgjørelse for hans Uleilighed og Risico, hvilken Godtgjørelse (Acceptprovision) ved de gjentagne Vexelomsætninger løber op til Adskilligt om Aaret. Kommer nu hertil, at Debitor, dersom han boer paa en mindre Plads, tillige maa betale Noget for Salget eller Afsætningen af hver paany trukken Vexel, saa indsees det let, at slige Vexelomsætninger ikke alene maa kaldes farefulde, men tillige meget byrdefulde, da de paa denne Maade tilveiebragte Penge blive meget dyre.
Et Misbrug af en anden Art er det, at den, der idag erholder en Vexel i Betaling eller kjøber den for at anvende sin ledige Capital, imorgen afhænder (redisconterer) den, fordi han, maaskee paa Grund af sin gode Credit, kan faae Penge for den til saa lav en Rente, at
