Vexlen. Forord. g5, som vi allerede have citeret Pg. 131 gjør dette vel ikke til en ligefrem Forpligtelse, men det vilde dog i alle Tilfælde stride imod det Sædvanemæssige, om man undlod det. Det forskjellige Forhold, der kan tænkes bestaaende mellem Trassenten og Remittenten bevirker, at man benytter sig af forskjellige Udtryk for at angive, hvorledes denne sidste har erlagt Valuta. Man sætter »V a 1 u ta n m o d la g e t«, naar Remittenten har betalt Trassenten Beløbet contant; — »Valuta i Regning«, naar Vexlens Beløb skal crediteres Trassenten hos Remittenten; — »Valuta i Varer«, naar Vexlen er udstedt som Dækning for et Parti Varer, som Trassenten har erholdt hos Remittenten; — »Valuta modtaget af N. N.«, naar Vexlen ifølge Ønske af den, der har kjøbt samme af Trassenten, er udstedt til en af denne opgivet Persons Ordre (see Pg. 136); — »Valuta i Regning med N. N.«, naar Trassenten, ifølge Opfordring af en Person, med hvem han staaer i Forbindelse, indsender Vexlen for dennes (N. N.'s) Regning til en tredie, ham uvedkommende Person; — »Valuta i mig selv eller i os selv«, naar Vexlen udstedes til Trassentens egen Ordre, saaledes som nærmere forklaret Pg. 137; der kan i saa Tilfælde ikke være Tale om, at han har modtaget Valuta af Nogen.
7) Hvem Trassaten skal debitere for Vexlens Beløb, pleier man ogsaa at angive i Vexlen, uagtet Forord. ikke forlanger dette. I de fleste Tilfælde trækker Udstederen Vexlen for sin egen Regning, og han anmoder da i Vexlen Trassaten om at »stille Beløbet i Regning«, hvorved menes, at Trassaten skal debitere Udstederen derfor. Trækker man derimod Vexlens for en Andens Hegning, da antydes dette ved, at man efter Ordene »og jstilles i Regning« tilføier Forbogstaverne af den Persons Navn, for hvis Regning man har udstedt Vexlen, saaledes som dette er gjort i Vexelformularen
