Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/147

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


Forbindtlighed« eller Lignende, da er Meningen hermed, at vedkommende Cedent frigjør sig for alt Ansvar med Hensyn til Vexlens rigtige Indgang, og de efterfølgende Endossenter kunne altsaa ikke holde sig til ham for Vexlens Betaling. Derimod kan en saadan Clausul ikke frigjøre Cedenten for Ansvar med Hensyn til Vexlens Ægthed. Saadanne Paategninger kunne dog sjeldent be-l nyttes, da den til hvem Vexlen overdrages, som oftest vil findes utilbøielig til at gaae ind derpaa, hvorhos Vexlens Anseelse ogsaa i hei Grad maa svækkes derved.

8. Om Acceptation af Vexler. Betingelser og Tilføielser ved

Accepten.

Ved Accepten forstaae vi Trassatens (eller hans Fuldmægtigs) egenhændige Paategning påa Vexlen, hvorved han forpligter sig til at betale den. Denne Paategning skeer almindeligviis ved, at Ordet »accepteret« eller »antaget« (angenommen, acceptirt, accepted) sættes tversover Vexlens Forside tilligemed Trassatens Underskrift. Undertiden sættes dog ogsaa Accepten ved Foden af Vexlen i Nærheden af Trassentens Underskrift.

Ved Trassatens Accept er han ifølge Forord. g 26 »uigjenkaldelig forbunden, uden at han, ved at overstryge Accepten, kan hæve denne Forpligtelse«. Dette strenge Baand bør altsaa bevirke, at man vel overveier Sagen, forinden man accepterer, og navnlig bør man mærke sig Forord. g 25, der bestemmer, at »Trassaten kan acceptere Vexlen for en Deel af den Sum, hvorpaa den lyder; dog bør Præsentanten da lade protestere for det Manglende. Men tilføier Trassatus ellers noget Vilkaar uden Præsentantens Samtykke, betragtes dette Vilkaar som uskrevet. Naar Præsentanten samtykker i sligt Vilkaar, hvilket maa antages, naar han ei lader Vexlen protestere, bør han, eller, dersom han kun er Fuldmægtig, hans Mandant, mod