da disse alle ere originale Documenter (Duplicater), maa hans egenhændige Underskrift findes paa samme. Imidlertid kan man ved at tage C op i af en Vexel, opnaae just de samme Fordele, som om den oprindelig var udstedt i flere Exemplarer, og da en saadan Copi kan tages af Enhver, der har Vexlen ihænde, kan man benytte sig deraf, naar Trassenten kun har udstedt Vexlen i eet Exemplar.
Ogsaa Trassenten benytter sig hyppigt af Copier istedetfor Duplicater. Disse sidste ere nemlig i Reglen stempelpligtige (see Pag. 177), og ved Anvendelsen af Copier sparer man altsaa Stempelafgiften.
Med Hensyn til Copier siger Forord. g 17: »Endog en simpel Copi af en accepteret eller til Acceptation afsendt Vexel kan endosseres. Det bemærkes da in dorso, hvor langt Copien gaaer, og hvor der igjen begynde originale Endossementer, ligesom det og paa Copien bliver at bemærke, hvor Originalen kan modtages.«
Herefter er det altsaa nødvendigt, at man, efterat have taget en nøiagtig Afskrift af den originale Vexel, tilligemed de mulig paa sammes Bagside værende Endossementer, sætter, hvor disse ende, Ordene: »Hertil Copi« (bis hierher Copie, thus far Copy). Er der ingen Endossementer, da sættes denne Clausul øverst paa Vexlens Ryg (see Formular Nr. 6).
Nødvendigheden af en saadan Paategning ligger ligefrem deri, at den nye Eier og hans mulige Eftermænd, ikke uden denne vilde kunne see, hvormeget der af Vexlen var Copi og hvormeget Original, Noget som det naturligviis i høi Grad maa interessere dem at vide; thi for Rigtigheden af hvad der er Copi, have disse kun den Sikkerhed, som den Person, der har taget Copien, yder dem, og idet man kjøber en Copi, maa man altsaa med Tryghed kunne forlade sig paa, at denne Person ikke har fremstillet Vexlens Indhold anderledes, end det virkeligt
