komme paa den Tanke, at vore Haandværkere ere langt rigere end en af hans ypperste Druider, og — han havde Ret heri; thi denne Haandværker kan nu — takket være Handelens og Industriens Fremskridt — forskaffe sig Nydelser, som Galliens første Øvrighedsperson maatte undvære.«
Ved Landenes gjensidige Udvexling af deres Producter komme efterhaanden Nationerne mere og mere i Berørelse med hinanden, de lære at agte hinanden, de drage Nytte af hinandens Fortrin, ligesom de paa den modsatte Side faae Øinene op for egne Mangler og blive mindre tilbøielige til at overvurdere sig selv. Afseet fra det materielle Udbytte, som Producternes Udvexling fører med sig, frembringes der tillige en ny og bedre Følelse mellem Nationerne indbyrdes, der er heel forskjellig fra den Hadets og Skinsygens Aand, som tidligere var eneherskende. Den taabelige Tro, at et Lands Velstand var til Skade for dets Naboer og altsaa noget, de maatte forhindre, maa efterhaanden vige; man indseer, at man netop er bedst tjent med velhavende Naboer. Saaledes seirer ogsaa paa dette Omraade efterhaanden Sandheden over Uvidenhed og Fordomme, og selv Monarkerne maae nu, idetmindste i deres offentlige Udtalelser, vedgaae, at der bestaaer et Fællesskab i Interesser, ikke alene for de enkelte Mennesker, der beboe den samme Stat, men ogsaa for alle civiliserede Folkeslag, og at den Ulykke, der rammer et af disse, uundgaaelig maa virke tilbage paa de andre.
Vi kunne ikke slutte dette Afsnit om Handelens Betydning paa mere passende Maade end ved at benytte følgende Ord af en bekjendt Forfatter: Da jeg saae de skjønne Egne, hvor Kunst og Videnskab blomstre og hvor før Barbariets Mørke saalænge havde havt Sæde, spurgte jeg: Hvo har gravet disse Canaler, hvo har grundet disse Byer? — og alle oplyste Mennesker svarede mig: Handelen! — ja det er Handelen.
