Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/178

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


»Naar der i en Vexel betinges Sikkerhed, stemples Documentet efter 2. Classes Taxt.« (16 Sk. for Hundrede Rigsdaler).

At Vexler kunne endosseres eller transporteres ved Paategning paa Vexlen til en bestemt Person eller til Ihændehaver uden Brug af Stempel, og at de heri gjøre en Undtagelse fra de almindelige Regler angaaende Stempelpligten for Gjældsbeviser er alt anført Pg. 144.

21. Om indenbyes Vexler.

Indenbyes Vexler (eigener Wechsel, promissory note) adskille sig fra de trasserede derved, at de skulle betales paa det Sted, hvor de ere udstedte, og af selve Udstederen. Derfor benævner man dem ofte egne Vexler. Undertiden kaldes de ogsaa So la Vexler, hvilket Navn dog er mindre betegnende; thi »Sola« betyder ene, og enhver Vexel, hvad enten det er en trasseret eller en indenbyes, kan altsaa, naar der kun forefindes eet Exemplar af den, betegnes med dette Navn. Der er imidlertid Noget, som til en vis Grad giver Navnet Berettigelse; thi en indenbyes Vexel kan ikke tænkes udstedt i mere end eet Exemplar, idet en saadan nemlig er accepteret i samme Øieblik, som den er udstedt, og der følgelig ikke er nogen Anvendelse for flere end eet Exemplar (see Pg. 151).

Indenbyes Vexler kaldtes af Italienerne cambia sicca eller »tørre« Vexler, et Navn som man troer hidrørte fra, at disse Vexler ikke sendtes over Søen, hvortil der heller ikke kunde være nogen Anledning, da de ifølge deres Indhold skulle betales paa Udstedelsesstedet, og man altsaa, hvis man overhovedet sendte dem nogensteds hen, maatte sende dem tilbage igjen.

Tidligere bestod heri Landet forskjellige Indskrænkninger med Hensyn til hvem, der maatte udstede indenbyes Vexler og med Hensyn til den Sum, de maatte lyde