Spring til indhold

Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/197

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Transactionemes Begyndelse var Coursen i Cadix paa London 36 d., men som Følge af den valgte Fremgangsmaade fik Spanien 39 d., og vandt altsaa over 8 pCt. ved at remittere til London, og en betydelig Fordeel havdes ogsaa ved Vexelcirculationerne over de forskjellige Pladser paa Continentet.

Vexelcoursnoteringen kaldes den foranderlige Valuta; det Beløb, hvorfor Coursen er noteret, kaldes derimod den faste Valuta. Naar for Exempel Kjøbenhavn noterer paa Hamborg 199, da er disse 199 den foranderlige Valuta, medens de 300 Mark Banco, hvorimod vi, som allerede omtalt, notere, ere den faste Valuta.

Med Hensyn til den faste Valuta maa man lægge Mærke til den Særegenhed, at mange Vexelpladser notere imod deres egen Valuta og at altsaa selve Noteringen skeer i den fremmede Valuta. Dette er blandt Andet Tilfældet med de fleste Noteringer paa de to store europæiske Vexelpladser Hamborg og London. Førstnævnte Plads noterer til Exempel Cours paa Amsterdam mod 40 Mark Banco, og derfor maa Coursen i Hamborg siges at stige, naar den fra 35,c5 forandrer sig f. Ex. til 35,50. Det Modsatte er naturligviis Tilfældet, hvor Coursen noteres imod den fremmede Valuta, og saaledes sige vi i Kjøbenhavn at Coursen paa Hamborg stiger, naar den fra 199 gaaer f. Ex. til 199|. Denne Lovereensstemmelse i Maaden at notere paa, maa man vel lægge Mærke til, da man ellers vildledes i sin Bedømmelse af de stedfindende Fluctuationer.

I mange Tilfælde nøies man ikke med at notere een Cours paa fremmede Vexler, men alt eftersom disse ere strax eller først om nogen Tid forfaldne til Betaling, noteres der saavel en saakaldet kort som en lang Cours. Den første af disse gjælder Vexler, der strax ere forfaldne til Betaling, eller som dog lyde betalbare om meget kort Tid, f. Ex. 3 D. S., 8 D. S., 7 D. D. og 14 D. D. Den