afsluttede Poster. Kun naar Omsætningen i Vexler, lydende paa Banco, er under 200,000 Mark, og i Vexler paa Sterling under 10,000 Lstl., noteres Courserne efter Comiteens Skjøn, hvorved den foregaaende Notering lægges til Grund, og Hensyn tages saavel til de her skete Omsætninger som til Courserne i Ildlandet (Bekjendtgj. fra Indenrigsministeriet af 30te Septbr. 1858 og 21de Aug. 1862).
Vexelcoursen siges at være gunstig for det Land, hvor Vexlen sælges, naar den Sum, man erholder for den i indenlandsk Mønt, er mindre end hvad man efter de fremmede Penges Indhold af ædelt Metal egentlig skulde have. Det modsatte kaldes en ugunstig Cours. Saaledes siges hos os, at 199 for en Vexel paa Hamborg er en gunstigere Cours end f. Ex. 200. — Hvad der ligger til Grund for denne Betragtningsmaade er dette. Har Danmark udført Varer for en større Sum, end dets Indførsel beløber sig til, da vil der ogsaa tilbydes flere Vexler tilsalg end der let rindes Kjobere til, og dette vil trykke Coursen; følgelig siger man, at det at Coursen trykkes, er et Beviis for, at vi udføre Varer til større Værdi end vi indføre, og dette maa betragtes som gunstigt for Landet. Courserne ere dog, som allerede paaviistPag. 114 (smig. Pag. 133) ikke just alene et Udtryk for Forholdet imellem to enkelte Landes Handelssamqvem, da mangt et Pengemellemværende kan ordnes ad indirecte Veie, og ovennævnte Slutning er derfor ikke altid lige paalidelig, endskjøndt der vel i Reglen kan være noget Rigtigt i den. — For den enkelte Kjøbmand har dette Forhold ingen directe Betydning. Staaer han i Gjæld til Hamborg og skal dække denne, vil 199 være en for ham gunstigere Cours end f. Ex. 201; har han derimod Penge tilgode i Hamborg og skal incassere disse, da er 201 en gunstigere Cours end 199.
Vi have alt berørt, at Vexelcoursernes Stigen og Falden under almindelige Forhold bevæger sig
