store Udgifter og svækker Staten baade directe og indirecte; directe forsaavidt som Lønninger, Forpleining, Beklædning, Bevæbning og Ammunition selv for en lille Armee let løber op til Millioner om Maaneden — og indirecte fordi Krigen hæmmer den fredelige Virksomhed, og ved at lægge Beslag paa en stor Deel af Befolkningens Kræfter i høi Grad forringer Udbyttet af disse. Krig og Gjæld følges altid ad. Naar to Stater komme i Krig med hinanden, kunne vi derfor være temmelig sikkre paa, at det ikke vil vare længe, inden de begge forsøge at hjælpe paa deres Finantser ved et Laan, forudsat at de ikke have været saa forsynlige at forskaffe sig et saadant inden Krigens Udbrud.
Til Oplysning om hvad Krig koster kan anføres, at Danmarks første Krig for Slesvig i 1848—50, foruden de 4£ Mill., der under almindelige Forhold vilde have medgaaet til Hær og Flaade, medførte en directe Udgift af 37 Mill. Rigsdaler, ikke at tale om de indirecte Tab, som altid følge med en Krig. — Før Borgerkrigen havde de Nordamerikanske Fristater kun 65 Mill. Dollars Gjæld, men ved Krigens Slutning beløb den sig til ca. 30( 0 Millioner!
Til Trods for alt dette er det, som tidligere bemærket, klart, at man ikke ubetinget kan dadle, at Staterne gjøre Laan. Ligesom den private Mand, der skylder store Summer bort, ofte kan være mere velhavende end den, der ingen Gjæld har, saaledes kan man heller ikke betragte Størrelsen af de enkelte Staters Gjæld som et Udtryk for deres Velstand, og ved at anstille en Sammenligning derimellem slutte sig til, hvilken Stat der er den meest velhavende. Det kommer her meget mere an paa Statens Evne til at bære Udgifterne, eller med andre Ord paa Borgernes Skatteevne, og denne afhænger i høi Grad af Landets Beliggenhed og Beskaffenhed, det Standpunkt, hvorpaa det staaer i Civilisation, og endelig dets Regjeringsform.
